Annonce
Politik

Løkke vil på landsturne for at stille op til kommuner og regioner

Politisk leder Lars Løkke Rasmussen (M) hænger valgplakater op på hovedgaden i Haslev under folketingsvalget. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Moderaterne holder årsmøde lørdag, og til april skal Lars Løkke på turne for at gøde jorden for lokale valg.

Skridt for skridt har politisk leder Lars Løkke Rasmussen (M) bygget Moderaterne op, og nu tager han det sidste store skridt ved at gøre klar til at stille op til lokale valg.

Lørdag holder partiet, der endnu ikke er fyldt et år, sit første ordinære landsmøde, hvorefter Løkke tager på landsturne i to måneder fra april.

Ambitionen er at stille op til kommunal- og regionalvalg samt EU-parlamentsvalg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ønsker at være en blivende stemme i dansk politik, og det kræver, at de mange mennesker, der gerne vil engagere sig i Moderaterne, får et sted, de kan gøre det, siger Løkke.

Moderaterne blev stiftet med en ambition om at gøre op med blokpolitikken på Christiansborg. Men i kommunerne er der ofte et mere samarbejdende folkestyre.

Derfor var der tvivl om, da partiet blev startet, hvorvidt Moderaterne overhovedet skulle stille op lokalt. Det skal partiet, fordi der skal være plads til, at lokale kan udleve deres politiske ambitioner hos Moderaterne.

- Hvis vi vil fremtidssikre det her parti og gøre det til en blivende stemme, så handler det også om at sørge for, at vi har talentudvikling og skaber rum for engagement.

- Kommunerne er stedet for omstilling af samfundet. Selv om jeg håber på, at den her regering kan få lavet nogle reformer, så skal det omsættes ude i det yderste led, siger Løkke om kommunerne.

Ambitionen er ikke nødvendigvis at stille op i alle kommuner, men at "række ud til hele Danmark". Landsturnéen, der starter i Aalborg og Viborg, skal netop kortlægge kommunerne og afdække, hvad potentialet er.

- Ambitionerne er store, men jeg sætter ikke tal på. Vi skal rundt i landet og mærke efter. Vi er ikke et kæmpestort parti og har ikke noget lokalt afsæt. Så man ved ikke, hvor meget opbakning man har, siger han.

Planen kan blive et dilemma for folketingsmedlemmerne Charlotte Bagge Hansen (M) og Henrik Frandsen (M), der begge er medlemmer af lokallister.

Ifølge Løkke kan man godt repræsentere Moderaterne på landsplan og være medlem af et andet parti lokalt. Det er en udfordring, som partiet vil forholde sig til, når den opstår.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er dog skeptisk, selv om han kalder det et politisk valg.

- Det er en meget unik model, hvis man kører med den. Det er ene og alene, fordi man har en ekstremt populær politiker i Tønder. Den meget specielle model bliver nok kun her.

- Det ville man normalt aldrig acceptere i et politisk parti. Men Løkke siger jo, at partiet ikke er som de andre. Så det passer nok meget godt ind i fortællingen, som dog bliver mere og mere hul, siger Roger Buch.

/ritzau/

  • Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen
    Politisk leder Lars Løkke Rasmussen (M) hænger valgplakater op på hovedgaden i Haslev under folketingsvalget. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet