Det vækker harme hos Venstre og Konservative, at de ikke blev indkaldt til forhandlinger om klimadelmål.
Det var et bredt flertal i Folketinget, der i slutningen af 2019 vedtog en klimalov.
Men fredag var det kun regeringens støttepartier, der blev indkaldt til forhandlinger om et bindende delmål for reduktioner af udledningen af drivhusgasser i 2025.
Det falder både Venstre og Konservative for brystet.
- Jeg synes, det er en meget mærkeligt proces, at vi på Twitter skal læse, at støttepartierne er kaldt til forhandlinger om det, der er en fælles klimalov.
- Det er helt uacceptabelt, synes jeg. At vi ikke bliver informeret, ikke har et fællesmøde. Jeg troede faktisk, at alle os, der er med i klimaloven, var i en forhandling, siger De Konservatives klimaordfører, Mona Juul.
Klimaloven er indgået bredt i Folketinget, og Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, frygter for, at fredagens udvikling betyder, at klimapolitikken bliver mindre bred og mere i hænderne hos rød blok.
- Hvis klimapolitikken pludselig skal være rent rød, så frygter jeg for, at det betyder, at vi i stedet for jobvækst og erhvervseventyr skal skære ned og bare stoppe ting.
- Det vil være et nybrud i klimapolitikken, hvis det er sådan, det skal være fra nu af, siger han og fortsætter:
- Der må være en vilje til at gøre de her ting sammen og ikke bare med et smalt, rødt flertal.
Hverken De Konservative eller Venstre er selv kommet med konkrete forslag til et bidende delmål. Og det er ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) en del af årsagen til, at de ikke er indkaldt.
- De blå partier har ikke været til at få en holdning ud af overhovedet. Det er selvfølgelig en af grundene til, at vi står her med støttepartierne nu. Selv om vi har været i gang i månedsvis, er der ingen, der ved, hvad Venstre mener, sagde han før forhandlingerne.
Både Mona Juul og Tommy Ahlers siger, at man har manglet information, før man kan lægge sig på et tal. Og at den information i form af blandt andet et udspil til en landbrugspakke nu er ved at være der.
Fredag formiddag blev regeringen, Enhedslisten, De Radikale og SF enige om et bindende klimadelmål på 50-54 procent reduktion af drivhusgasser i 2025. Reduktionen er sammenlignet med udslippet i 1990.
Det skal bane vejen for, at Danmark kan nå en reduktion på 70 procent i 2030, som er hovedmålsætningen i klimaloven.