Annonce
Politik

Medie: USA vil genåbne konsulat i Grønland næste år

USA vil angiveligt genåbne sit konsulat i grønlandske Nuuk næste år. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Som del af en større plan om øget tilstedeværelse i Arktis vil USA angiveligt genåbne et konsulat i Nuuk.

USA's præsident Donald Trumps administration planlægger at genåbne et konsulat i Grønland.

Det fremgår af et brev fra det amerikanske udenrigsministerium til Kongressen, som nyhedsbureauet AP er i besiddelse af.

Ifølge nyhedsbureauet vil det nye konsulat åbne i Nuuk til næste år.

Tilbage i maj meldte den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, ud, at USA ønskede at genoprette en permanent repræsentation i Grønland.

Det ser nu ud til at blive i form af et konsulat.

Konsulatet vil være en "vigtig komponent i indsatsen for at øge USA's tilstedeværelse i Arktis og vil være en effektiv platform til at fremme amerikanske interesser i Grønland, skriver udenrigsministeriet i brevet.

Helt overordnet har USA nemlig en "strategisk interesse i at styrke politiske, økonomiske og kommercielle forhold i hele den arktiske region", mener ministeriet.

USA åbnede et konsulat i Grønland i 1940 efter Nazitysklands besættelse af Danmark, men konsulatet lukkede i 1953.

En genåbning af konsulatet, og dermed en konstant amerikansk tilstedeværelse med diplomater i Grønland, vil gøre det muligt for USA at "beskytte essentielle værdier i Grønland og samtidig opbygge dybere relationer med grønlandske embedsfolk og samfundet".

Det vakte stor opsigt, da Donald Trump i onsdags valgte at udskyde sit statsbesøg i Danmark, der ellers skulle have fundet sted 2. og 3. september.

Det skete med henvisning til, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke ønskede at diskutere et salg af Grønland til USA. Et forslag, der blev blankt afvist af både grønlandske og danske politikere.

Mette Frederiksen kaldte det "en absurd" diskussion.

Den kommentar faldt ikke i god jord hos den amerikanske præsident, der kaldte statsministerens kommentar for "væmmelig".

Men torsdag fik Trump og Frederiksen glattet ud over telefonen.

Fredag oplyste Statsministeriet, at Frederiksen og Trump havde haft en konstruktiv telefonsamtale, hvor lederne blandt andet havde drøftet behovet for yderligere at udvikle samarbejdet og håndteringen af de fælles sikkerhedspolitiske udfordringer.

Tidligt lørdag morgen dansk tid siger Donald Trump til journalister ude foran Det Hvide Hus, at Mette Frederiksen er "en vidunderlig kvinde".

- Vi havde en god snak. Hun ringede, og det værdsætter jeg meget, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet AP.

Han understreger samtidig, at USA har et godt forhold til Danmark.

Udenrigsministeriet har ikke ønsket at bekræfte amerikanernes ønske om at oprette et konsulat næste år.

I maj bekræftede ministeriet dog, at det var i dialog med amerikanerne om at øge USA's tilstedeværelse i Grønland.

  • Trump udskyder dansk besøg efter afvisning af salg af Grønland
    USA vil angiveligt genåbne sit konsulat i grønlandske Nuuk næste år. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne