Der bliver længere og længere mellem de unge, der fravælger militæret og aftjener deres værnepligt i børnehavens hyggekrog.
Fra 2007 til 2011 er antallet af militærnægtere faldet fra 304 til 99. Det er det laveste antal, siden ordningen blev til. Nu overvejer regeringen, om ordningen skal skrottes, skriver Avisen.dk.
- Tallet afspejler, at flere unge ønsker sig en karriere i militæret, fordi det er populært at være soldat, og fordi der ikke er særligt mange job at få i det civile på grund af krisen. Jeg tror, at der er flere årsager til, at tallet er så lavt, lyder det fra Bettina Flittner, der leder Militærnægter-administrationen, til Avisen.dk.
Militærnægtere arbejder typisk som medhjælpere i børnehaver og på sygehuse eller som museumsbetjente.
Socialdemokraterne er klar til at se på, om ordningen, der koster to millioner kroner i administration, skal ende på kirkegården sammen med værnepligten, som forsvarsminister Nick Hækkerup (S) helst ser suspenderet.
- Det vil være helt naturligt, at vi ser på ordningen - om den skal overleve eller ej - når vi skal have afgjort, om værnepligten skal ændres til en værneret, mener socialdemokraten Bjarne Laustsen, der er regeringspartiets ordfører på området.
Venstre vil ikke nedlægge ordningen.
- Vi har ingen aktuelle tanker om at afskaffe militærnægterordningen. Ligesom vi heller ikke har tænkt os at tillade, at værnepligten bliver afskaffet, siger Kristian Pihl Lorentzen (V), der er medlem af Folketingets forsvarsudvalg.
Til gengæld er landets to største partier enige om at glæde sig over, at langt de fleste af nutidens rekrutter er frivillige:
- Det kan virke paradoksalt, at vi har så få militærnægtere herhjemme i en tid, hvor Danmark har deltaget i krige i både Irak, Afghanistan og Libyen.
- Efter min mening er det positivt, at forsvarets rekruttering fungerer så godt, siger Bjarne Laustsen til Avisen.dk
/ritzau/