Viljen til at tale om asylbehandling uden for EU vokser ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) lige nu, fordi flere lande sidste år har oplevet store stigninger i antallet af spontane asylansøgere.
I denne uge stemte et flertal i Hollands parlament for, at landets regering skal indlede en dialog med Danmark om asylbehandling uden for Europa.
- Det er enormt rart, at det kommer nu, et par uger efter at en række politiske analytikere og chefredaktører har kunnet fortælle, at der ikke er nogen i Europa, som støtter dette projekt, siger Kaare Dybvad Bek.
De lande, som før var totalt afvisende, vil ifølge ministeren nu tale om det, mens de lande, som før blot ville tale, nu bliver mere konkrete.
- Det er dejligt, for nogle gange bliver det udråbt sådan, at vi er de eneste.
Flere internationale eksperter afviste for to uger siden regeringens plan i Politiken med ordene "luftkastel" og en "abstrakt debat" uden realisme.
Socialdemokratiet fremlagde i 2018 et udspil med en hensigt om at flytte asylmodtagelse til et tredjeland. Indtil videre er målet ikke nået.
Før et EU-topmøde i sidste uge samlede Danmark syv andre EU-lande i en opfordring til det øvrige EU. I et brev skrev de otte lande blandt andet:
- Med interesserede tredjelande, og inspireret af EU-Tyrkiet-aftalen, foreslår vi at udvikle - og hvor det er muligt også juridisk bindende - sikre tredjelandsaftaler med relevante lande langs EU's ydre grænse og længere væk.
Tidligere på ugen stemte et lille flertal i Holland for, at der skal indledes en dialog med Danmark. Det er dog formelt op til den hollandske regering, om det skal ske. To af fire regeringspartier stemte for.
- Ligesom i Danmark vil jeg tro, at det vil være en skidt idé, hvis man (regeringen, red.) ikke følger den.
Spørgsmål: Danmark har et retsforbehold på dette EU-område, men det har Holland ikke. Kan Holland overhovedet gøre noget her uden om EU?
- Nej, inden for de nuværende direktiver og det retslige samarbejde kan Holland ikke selv lave en tilsvarende løsning, som vi ville kunne lave med Rwanda, eller som Storbritannien ville kunne, siger ministeren.
Han ser to veje for Holland. Enten presser Holland på via EU, så det lykkes at få en EU-løsning. Ellers forsøger Holland at ændre de nuværende EU-regler. Begge dele vil ifølge ministeren tage tid.
Varigheden afgøres af forudsætningerne.
- Hvis vi ser, at flygtningesituationen år for år udvikler sig med samme hastighed, som den har gjort det sidste halvandet år, så tror jeg, at det kan gå meget hurtigt. Men hvis der ad andre veje kommer kontrol over det, så får det et længere perspektiv.
"Meget hurtigt" inden for EU-systemet betyder ifølge ministeren "et par år".
Flere lande som Østrig og Holland har oplevet relativt høje antal spontane asylansøgere det seneste år.
- Jeg tror, at det påvirker stemningen.
- Når problemet er der, så bliver det mere konkret for folk, og så er man klar til at gå længere i de politiske løsninger, siger udlændinge- og integrationsministeren.
Det bedste vil ifølge Kaare Dybvad Bek være en EU-løsning, fordi den reelt kan løse det grundlæggende problem, at folk via menneskesmuglere sætter livet på spil i gummibåde på Middelhavet.
Desuden vil en EU-aftale kunne give kontrol over, hvor mange der kommer til EU-landene.
- Hvis jeg kunne bytte en ren dansk løsning, som vi ville kunne sætte op, med noget der kommer om nogle år på EU-plan, så vil jeg hellere have den europæiske løsning, for jeg mener, at det samlet set er en bedre løsning.
Regeringen arbejder fortsat på to forskellige spor: En EU-løsning eller en aftale med andre lande.
Den tidligere S-regering udbyggede i 2022 et samarbejde med Rwanda, da man besluttede at udstationere to diplomater i hovedstaden Kigali med henblik på at arbejde for en asylløsning i landet.
Storbritannien har indgået en aftale med Rwanda. Men det er endnu ikke lykkedes at sende asylansøgere til det afrikanske land, blandt andet på grund af en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
/ritzau/