Annonce
Politik

Minister kan se rimelighed i strafrabat ved tilståelse i nogle tilfælde

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har fået den første afrapportering fra Rørdam-udvalget. (Arkivfoto). Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Justitsminister vil tage overvejelse fra udvalg om strafrabat ved tilståelse med til politiske forhandlinger.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er åben over for en overvejelse fra Rørdam-udvalget om, at mistænkte i straffesager skal have lavere straf, hvis de tilstår forbrydelsen.

- Når en tiltalt tilstår, kan jeg i nogle tilfælde godt se for mig, at det med rimelighed kunne udløse lidt rabat på straffen eller give nogle andre fordele, siger Peter Hummelgaard til Berlingske.

Med andre fordele henviser ministeren ifølge avisen til, at Rørdam-udvalget eksempelvis nævner afskrevne sagsomkostninger som en mulighed, hvis man tilstår. Det kan også være større mulighed for at afsone med fodlænke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rørdam-udvalget har torsdag fremlagt sine første forslag til, hvordan sagsbehandlingstider ved domstolene kan nedbringes.

De forslag skal Folketinget bruge, når en ny flerårsaftale om domstolenes økonomi skal forhandles på plads.

Udvalget har tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen og blev nedsat i september 2022.

Jyllands-Posten beskrev tidligere torsdag udvalgets overvejelser vedrørende et forslag om strafrabat ved tilståelse.

Artikel fra Berlingske

Hvis en mistænkt tilstår, kræver det ingen domsmænd eller nævninger. Der er behov for færre retsdage, og der føres færre eller ingen vidner.

Dermed kan domstolene spare både tid og penge, hvis en mistænkt tilstår og ikke skal for retten i en dyr straffesag.

De samlede udgifter for en domsmandssag udgjorde i perioden 2019-2021 cirka 18.000 kroner, men det var cirka 4000 for tilståelsessager.

Udvalget bemærker blandt andet i sin første afrapportering, at det er "i tråd med den praksis for strafudmåling, som allerede forekommer", hvis det lovfæstes, at en tilståelse er en formidlende omstændighed.

Men videre understreger udvalget, at "det er afgørende, at lovgivningen ikke medvirker til, at tiltalte tilstår forhold, som den pågældende ikke er skyldig i. Så den egentlig gerningsmand går fri.

- Samlet set er det udvalgets vurdering, at det beror på en politisk afvejning, om de overvejede incitamenter skal indføres. Det er udvalgets opfattelse, at incitamenterne ikke har en karakter, som risikerer at medvirke til, at tiltalte tilstår forhold, som den pågældende ikke er skyldig i, lyder det i afrapporteringen.

Til Berlingske kan Peter Hummelgaard ikke svare på, hvad en tilståelse præcis skal give af strafrabat. Han henviser til de kommende forhandlinger.

Både De Radikale og De Konservative er til Berlingske afvisende over for idéen.

/ritzau/

  • BELGIUM-EU-JUSTICE-DIPLOMACY
    Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har fået den første afrapportering fra Rørdam-udvalget. (Arkivfoto). Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Lolland

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

Guldborgsund

Citychef beroliger: - Vi har fået tilladelse

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
112

Frygtede ild i huset: - Det brænder lidt voldsomt

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Stubbekøbing

Verdensberømt kunstner slår sig ned på Falster: Sker efter Google-søgning

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige