Annonce
Politik

Minister: Kontanthjælpsloft har ikke smidt flere på gaden

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over, at der i oktober, november og december ikke var flere udsættelser end normalt, selv om kontanthjælpsloftet trådte i kraft 1. oktober. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Mads Nissen

Der har ikke været en stigning i udsættelser, efter at kontanthjælpsloftet blev indført, viser nye tal.

Folk vil miste så stor en del af deres forsørgelsesgrundlag, at de vil blive tvunget fra hus og hjem.

Sådan lød advarslen fra flere kanter op til 1. oktober sidste år, hvor regeringens kontanthjælpsloft og 225-timers-regel trådte i kraft.

Men nu mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) at kunne mane bekymringerne til jorden. Tal i et nyt folketingssvar viser nemlig, at der ikke er sket en stigning i antallet af udsættelser fra udlejningsboliger.

- Jeg mener, at det her er billedet på, at vi ikke er på vej ind i en social massegrav, hvor mange vil blive udsat af deres bolig på baggrund af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, siger ministeren.

- Det er det, vi nu kan se. Man kan ikke lave den endelige konklusion, men man kan glæde sig over den gode udvikling.

I oktober blev der foretaget 186 udsættelser. I november 219 og i december 114. I hele 2016 var der 2115 udsættelser.

Dermed er antallet af udsættelser for femte år i træk faldet. I 2015 var der således i alt 2551 lejere, der blev udsat.

Alternativets beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, var en af dem, der advarede kraftigt mod udsættelser og flere hjemløse til følge:

- Jeg håber så inderligt, at beskæftigelsesministeren får ret. Men jeg synes, det er alt, alt for tidligt at sige noget om, hvor mange udsættelser kontanthjælpsloftet vil føre med sig, siger han.

- At gå fra hus og hjem er det sidste, folk vil gøre. Så før det har man prøvet alt: at låne af venner og familie, sælge sine ejendele og være forbi banken igen-igen.

Ligesom Torsten Gejl tror Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, at der vil gå mindst et halvt år, før konsekvenserne af kontanthjælpsloftet vil give udslag i statistikkerne.

- Folk skal jo først opsiges, og så går der typisk tre måneder, før de bliver sat på gaden, siger Finn Sørensen og pointerer, at både boligselskaber og kommuner gør alt for at hjælpe folk til at blive boende.

Troels Lund Poulsen erkender, at "det er en længere proces" at blive udsat fra sit hjem.

- Men jeg er ikke vidende om, at der ligger en masse sager og hober op, så vi snart vil se en stigning i udsættelser, siger han.

Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser. Hvis de samlede ydelser overstiger loftet, bliver der skåret i boligstøtte og såkaldt særlig støtte.

225-timers-reglen betyder, at alle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, skal have mindst 225 timers arbejde i løbet af et år for ikke at blive skåret i ydelserne.

  • RB PLUS Kommuner skal vende kontanthjælpsbunken
    Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over, at der i oktober, november og december ikke var flere udsættelser end normalt, selv om kontanthjælpsloftet trådte i kraft 1. oktober. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Mads Nissen
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov