Annonce
Politik

Minister: Landsbyens forsamlingshus skal overleve

Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto

Forsamlingshusene skal bevares. Ny byfornyelseslov skal give bedre mulighed for at søge støtte til renovering.

Det lokale forsamlingshus i de mindre byer skal fortsat være et af de steder, hvor man mødes. Men mange steder er de gamle forsamlingshuse nedslidte, fordi man ikke kan skaffe det, det koster at sætte huset i stand.

Derfor skal kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kunne yde støtte til samtlige støtteberettigede udgifter ved et forsamlingshus. Carsten Hansen (S), der er minister for by-, bolig- og landdistrikterne, vil fremsætte et lovforslag, der gør det muligt, oplyser han.

- Forsamlingshuse og andre fælleshuse spiller en stor rolle, og derfor lægger jeg op til, at der med den nye byfornyelseslov skal være endnu bedre mulighed for at støtte istandsættelsen, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Som det ser ud i dag, kan kommunerne støtte med op til en fjerdedel af udgifterne, når forsamlingshuset skal have en omgang. Samler de lokale selv ind til fornyelsen, bliver det trukket fra støtten.

Men nu skal kommunalbestyrelserne i særlige tilfælde have lov til at yde støtte til alle støtteberettigede udgifter, når forsamlingshus renoveres.

- Det er et gennemgående træk, at det er de stærke fællesskaber, der kendetegner det gode liv på landet. Det fællesskab skal vi gøre alt for at understøtte, og jeg er overbevist om, at de andre partier i Folketinget vil bakke op om den nye byfornyelseslov, siger Carsten Hansen.

Formanden for landsbyerne i Danmark, Carsten Abild, glæder sig over udspillet.

- Vi skal passe på vores fælles mødesteder i de små landsbyer, og det her er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil opfordre kommunerne til at benytte de nye muligheder, som loven giver, siger han i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Forsamlingshusenes historie i Danmark går helt tilbage til 1870'erne, men først omkring århundredskiftet tog byggeriet af forsamlingshuse fart. Der er omkring 1000 forsamlingshuse i Danmark i dag.

  • By, bolig og landdistrikter
    Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen. Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster