Annonce
Politik

Minister: Ny pension bliver god forretning for de fleste

90 procent af dem, der ikke betaler topskat og har kort tid til pension, vil få gevinst af ny pensionsaftale.

For langt de fleste af de lønmodtagere, der ikke betaler topskat, vil det kunne betale sig at spare op på en aldersopsparing de sidste fem år før folkepensionsalderen.

Det fastslår finansminister Kristian Jensen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) på et samråd fredag formiddag om regeringens forslag til at ændre pensionsbeskatningsloven.

Ændringen går blandt andet ud på en såkaldt målretning af aldersopsparing. Fremover skal man kunne sætte 50.000 kroner årligt ind på sådan en pensionsordning i de sidste fem år op til folkepensionsalderen.

Mens man kun kan sætte 5000 kroner om året ind i alle andre år af ens arbejdsliv. Fordelen ved aldersopsparing er, at offentlige ydelser ikke trappes ned, når pengene udbetales. Det gør de ved andre pensionsformer.

Og det er det, der gør, at det for mange faktisk ikke kan betale sig at spare op til pension i dag.

Lovforslaget skulle egentlig have været vedtaget i sidste uge. Men sent i processen måtte Skatteministeriet rette i nogle oplysninger, der var givet til Folketinget.

Derfor skal de to ministre nu svare på om lovforslaget rent faktisk løser det problem, at det for mange lavtlønnede ikke kan betale sig at spare op til pension.

- Det korte svar er, at ja, det gør det, siger Karsten Lauritzen.

For at høste den fulde gevinst, skal man spare 50.000 op årligt. Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, tvivler på, at lavtlønnede reelt kan lægge så meget til side de sidste år, de er i job.

- Det forudsætter, at folk tænker meget langsigtet, siger han.

- Det kræver for det første, at de har rum i deres økonomi til at ændre på deres opsparing. Og det forudsætter også, at de er fuldstændig klar over det.

Karsten Lauritzen tror derimod, at de fleste vil benytte sig af muligheden. Han regner med, at pensionsselskaber og fagforeninger vil rådgive deres kunder og medlemmer til at indbetale på aldersopsparing:

- Det er, for at sige det ligeud, en rigtig god forretning at gøre det.

- De fleste har forhåbentlig tænkt så langt, at man har råderum til det.

Skatteministeren oplyser, at det er under ti procent af de beskæftigede ikke-topskatteydere med under fem år til pensionsalderen, der vil opleve, at aldersopsparing ikke kan svare sig for dem.

Det har Finansministeriet regnet ud.

For dem, der har mere end fem år til pensionsalderen, er samspilsproblemet imidlertid ikke løst, pointerer Kristian Jensen.

Aftalen om den nye pensionsmodel, der blev indgået mellem DF og regeringen i maj, indeholder en pulje på 2,5 milliarder kroner, der skal gå til et skattefradrag, der skal sikre, at det for alle aldersgrupper kan betale sig at spare op til pension.

- Dette fradrag indgår i de aktuelle forhandlinger om jobreformens anden fase, siger Kristian Jensen med henvisning til de igangværende forhandlinger om skattelettelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland