Annonce
Politik

Minister regner med at udfase coronapas efter sommerferien

Med aftalen ændres vaccinationskrav, sådan så man 14 dage efter første vaccination vil kunne få godkendt et coronapas. (Arkivfoto.) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Minister regner med at kunne udfase coronapasset efter sommerferien. Men endelig dato er ikke fastlagt.

Coronapasset vil formentlig være udfaset efter sommerferien.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i forbindelse med en aftale om yderligere genåbning, som er blevet præsenteret natten til tirsdag.

Flere partiledere siger ved præsentationen, at de regner med en udfasning, når alle er blevet vaccineret, men endnu er en endelig dato ikke fastlagt.

I aftalen er indskrevet nogle faste tidspunkter for evaluering, og der er aftalt en såkaldt "solnedgangsklausul" for passet for alt andet end rejser og turisme.

I juni 2021 skal partierne bag aftalen således se nærmere på erfaringerne med brugen af coronapasset, og der skal udarbejdes en plan for udfasning "begyndende primo juni".

I august 2021 skal "konsekvenserne" for passet aftales, når "alle borgere, der ønsker det, er færdigvaccinerede", står der på Justitsministeriets hjemmeside.

Vaccinationskalenderen er dog blevet udskudt flere gange.

Men selv når coronapasset efter planen på et tidspunkt har udspillet sin rolle i Danmark, vil det fortsat have en funktion.

Når man rejser ud af Danmark, vil man nemlig stadig skulle bruge det, oplyser Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ved pressemødet.

Passet er et bevis på, at man enten er vaccineret, har været smittet inden for det seneste halve år eller har en negativ coronatest, der maksimalt er 72 timer gammel.

Med aftalen ændres vaccinationskravet, sådan så man 14 dage efter første vaccination vil kunne få godkendt et coronapas.

Der skal dog løses nogle praktiske ting, før det kan indføres, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Dermed bliver adgangen til at få coronapasset lettere, siger Heunicke.

Flere partier har talt for at indføre en stikprøvekontrol af coronapasset.

Den idé har også fundet vej til nattens aftale i form af en såkaldt kørekortsordning, som vil gælde i biblioteker og idrætsforeninger.

Coronapasset vil her ikke blive kontrolleret ved indgangen. I stedet kan man - ligesom med kørekortet - blive bedt om at vise det ved en kontrol.

Med aftalen står det også klart, at passet fastholdes i sin nuværende form på eksempelvis restauranter og barer.

- Vi har stadig ikke alle over 50 år vaccineret. Så vi har brug for at gå forsigtigt frem, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

  • Pressemøde om nyt udspil fra Justitsministeren
    Med aftalen ændres vaccinationskrav, sådan så man 14 dage efter første vaccination vil kunne få godkendt et coronapas. (Arkivfoto.) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver