Annonce
Politik

Minister ser gylden fremtid for affolkede landsbyer

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) modtager mandag formiddag 17 anbefalinger fra et udvalg, der har forsøgt at finde opskriften på levedygtige landsbyer. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil bruge anbefalinger fra udvalg til at skabe levedygtige landsbyer.

Danskerne er i stor stil flyttet fra landet til byerne de senere år.

Det har gjort ondt på mange landsbyer, der er blevet affolket og står tilbage med tomme og forfaldne huse.

Men nu skal der gøres noget for at vende udviklingen.

Det mener erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Han nedsatte sidste sommer et udvalg, som skal se på, hvordan man fremmer levedygtige landsbyer.

Mandag formiddag modtager ministeren 17 anbefalinger fra udvalget. Og der er noget at tage fat på, lyder det fra Brian Mikkelsen.

- Der er landsbyer, som har kolossale udfordringer, som vi skal hjælpe dem med, så det bliver attraktivt at bo alle steder i Danmark, siger han.

Anbefalingerne går blandt andet på at tilføre flere midler til landsbyfornyelse og give tilskud til nedrivning af forfaldne boliger gennem boligjobordningen.

Sidstnævnte er ministeren tilhænger af.

- Det synes jeg lyder fornuftigt, og det vil være noget, som jeg vil arbejde videre med, siger han.

Men det handler ikke kun om at få fjernet de faldefærdige bygninger på landet.

Der skal ifølge ministeren også drejes på nogle knapper, så det bliver mere attraktivt at drive virksomhed på landet.

En forudsætning for det er blandt andet hurtigere internet, og det er højt prioriteret, påpeger ministeren.

- Jeg synes, der er et væld af muligheder i landsbyerne. Med ny teknologi og digitaliseringen er det ikke så afgørende, hvor man bor, siger Brian Mikkelsen.

Landsbylivet kan også blive mere attraktivt, hvis man kan tage en ungdomsuddannelse tæt på, siger han.

- Det handler også om uddannelsesinstitutioner, specielt ungdomsuddannelser. Der har regeringen foreslået nogle satellitter, så vi kommer tættere på borgerne også i landsbyerne, siger erhvervsministeren.

- Så jeg er helt sikker på, at landsbyerne står foran en gylden fremtid. Det bliver muligt at bo og arbejde derude og samtidig have børn, der kan tage en ungdomsuddannelse, siger han.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, har selv deltaget i udvalgsarbejdet.

Han håber, at regeringen vil gå videre med anbefalingerne om eksempelvis at styrke puljen til landsbyfornyelse og udvide boligjobordningen til at omfatte nedrivning af boliger i landzone.

- Hvis regeringen kan levere på de her parametre, så tegner der sig klart en lysere fremtid for landsbyerne, siger han.

Her er anbefalingerne om levedygtige landsbyer

Regeringen nedsatte i sommeren 2017 Udvalget for levedygtige landsbyer.
Det skete som en del af den politiske aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om "Danmark i bedre balance" og modernisering af planloven.
Udvalget består blandt andre af repræsentanter for Landdistrikternes Fællesråd, Kommunernes Landsforening, DGI og De Samvirkende Købmænd.
Udvalget kommer med i alt 17 anbefalinger til regeringen om, hvordan man skaber levedygtige landsbyer. Her følger et udpluk af dem.
* Pulje til landsbyfornyelse forlænges og forøges fra 2019 til minimum 330 millioner kroner årligt i en 10-årig periode.
* Regeringen udvider boligjobordningen til også at omfatte lønomkostninger til nedrivning af boliger i landzone.
* Stat og kommuner arbejder for en planlægning af den kollektive trafik, der sikrer tilfredsstillende forbindelser i landsbyerne.
* Staten arbejder for fortsat at sikre mobildækning og udrulle bredbånd i landområder.
* Kommunernes erhvervsfremme og erhvervsudvikling skal i særlig grad have fokus på landsbyernes faciliteter og potentialer.
* I planloven indarbejdes en forpligtelse for kommunerne til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning for kommunens landsbyer og landområder.
Kilde: Udvalgets afrapportering til regeringen, april 2018.

  • Ministre modtager anbefalinger fra gastronomisk ekspertteam
    Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) modtager mandag formiddag 17 anbefalinger fra et udvalg, der har forsøgt at finde opskriften på levedygtige landsbyer. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld