Annonce
Politik

Minister skærper fokus på bankers rådgivningspligt om renter

Erhvervsminister Morten Bødskovs (S) undersøgelse foretaget af Finanstilsynet om bankers rådgivning af kunder om forrentning er nu landet. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Undersøgelse fra Finanstilsynet viser, at en række banker ikke tilstrækkeligt rådgiver kunder om forrentning.

En række danske banker har ikke tilstrækkeligt fokus på sin rådgivningspligt over for kunder.

Sådan konkluderer Finanstilsynet i en undersøgelse, som erhvervsminister Morten Bødskov (S) bad om at få iværksat i september. Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Og derfor har Morten Bødskov nu bedt tilsynet om at skærpe fokus på rådgivningspligten, når der føres tilsyn med bankerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er simpelthen ikke godt nok. Undersøgelsen viser, at de banker, som tilsynet har undersøgt, ikke systematisk rådgiver deres kunder om mulighederne for en bedre forrentning, medmindre kunderne selv kontakter banken om netop forrentning, siger Morten Bødskov til Ritzau.

Ministeren henviser til "god skik"-reglerne, om at bankerne skal rådgive alle kunder uanset formue. Og at det er bankerne selv, der tager initiativ til at rådgive. Det er ikke noget, som kunderne selv skal henvende sig til bankerne omkring.

Bankerne har ifølge ministeren pligt til at oplyse kunderne om de bedste muligheder for en højere rente på indlån, også selv om de er i kontakt med kunderne om noget helt andet.

- Dette er noget, som bankerne skal have som en naturlig og vedholdende del af den dialog, som de har med deres kunder, siger Morten Bødskov.

Se pressemeddelelsen her

Finanstilsynets undersøgelse viser, at de undersøgte banker kun rådgiver kunder om forrentning, når kunden aktivt beder om netop det.

Men som følge af rådgivningspligten skal der systematisk rådgives om muligheder for en bedre forrentning ved at flytte penge fra en konto til en anden.

For pligten gælder i alle situationer - uanset årsagen - hvor en bank er i kontakt med en kunde, hvor kundens økonomi samtidig gennemgås, skriver Erhvervsministeriet.

Undersøgelsen viser desuden, at det ofte er størrelsen på en kundes indestående eller forrentningsomfang, der er styrende for, om banken kontakter kunden af egen drift om forrentning.

Spørgsmål: Morten Bødskov, er det nok, at tilsynet nu skærper sit tilsyn, eller kan du gøre mere som minister på området?

- Finanstilsynet indskærper nu reglerne. Man vil have et særligt skærpet fokus på det i 2024, og man justerer også vejledningen om nøjagtig det her. Reglerne er faktisk meget klare, og det, som vi kan gøre, er det, som tilsynet gør nu.

- Jeg går ud fra, at finanssektoren nu tager det her til efterretning, og at man gør det her bedre. Vi skal huske, at det her kommer oven på en diskussion om indlandsrenter, hvor jeg har påpeget, at jeg mener godt, at bankerne kunne have været hurtigere med at hæve indlånsrenterne, siger Morten Bødskov.

Ministeren konstaterer, at bankerne "i lang tid" har hævet gebyrer, egne renter og fået gode renter for deres indestående i Nationalbanken.

Da Morten Bødskov i september bad Finanstilsynet om undersøgelsen, var det blandt andet på baggrund af, at bankerne havde en øget indtjening.

På det tidspunkt havde en række banker som eksempelvis Danske Bank og Nykredit i løbet af den seneste uge op til ministerens udtalelse hævet renten på indlåns- og opsparingskonti.

/ritzau/

  • Regeringen modtager anbefalinger fra Life Science Rådet
    Erhvervsminister Morten Bødskovs (S) undersøgelse foretaget af Finanstilsynet om bankers rådgivning af kunder om forrentning er nu landet. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Lolland

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Guldborgsund

Citychef beroliger: - Vi har fået tilladelse

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Annonce
Annonce
112

Frygtede ild i huset: - Det brænder lidt voldsomt

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Stubbekøbing

Verdensberømt kunstner slår sig ned på Falster: Sker efter Google-søgning

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden