Læreplanerne i folkeskolen spænder ben for, at lærerne kan lave varieret undervisning med plads til fordybelse og praktiske elementer.
Derfor er der behov for at skære i læringsmålene og gøre dem mindre abstrakte, siger undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview om folkeskolen med Politiken.
Til efteråret vil regeringen præsentere et nyt folkeskoleudspil.
- Der er behov for forandringer. Men man kan forvente en rolig, velovervejet ændring af folkeskolen, hvor vi ikke bare brænder det hele ned og bygger det op igen, siger Mattias Tesfaye til Politiken.
Der er 1081 bindende mål og 3170 vejledende mål for, hvad eleverne skal lære i folkeskolen. De er samlet under titlen "Fælles Mål".
Undervisningsministeren fremhæver, at der for eksempel er 106 mål for læsning. Det er for meget, mener han.
Mattias Tesfaye vil have, at der skal være mindre "tjekliste" over undervisningen i folkeskolen og mere tid til fordybelse.
- Det der er jo ren pølsefabrik. Når jeg læser de her læreplaner, tænker jeg: Det er ikke noget, der understøtter god undervisning, siger han til Politiken.
Der skal være færre ting, som eleverne skal nå, mener ministeren. Og så skal undervisningen give plads til mere praktik, end tilfældet er i dag.
Det kan være at tage ud i naturen i naturfagene i stedet for kun at løse opgaver i klasselokalet. Eller at tage i teatret i danskundervisningen.
Mattias Tesfaye forsikrer, at eleverne ikke skal være længere tid i skole end i dag. Hvis der skal være tid til fordybelse og til mere praktisk undervisning, må der være andre ting, der bliver valgt fra.
Der skal være centrale mål for undervisningen i de enkelte fag, understreger han. For eksempel at eleverne får bestemte færdigheder inden for matematik og præsenteres for bestemte matematiske begreber.
Men der er ingen grund til, at politikerne bestemmer ned i detaljerne, hvad elever skal nå at lære, og hvordan undervisningen skal udformes.
Det må være op til den enkelte skolebestyrelse, skoleledelse og skolelærer, mener Mattias Tesfaye.
/ritzau/