Annonce
Politik

Minkkommissionen koster staten tæt på 40 millioner kroner

Kommissionsformanden, landsdommer Michael Kistrup, og kommissionsmedlem advokat Ole Spiermann under de første afhøringer i Minkkommissionen i 2021. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kommissionen, der undersøgte Minksagen, har været dyrere for statskassen end Instrukskommissionen.

Minkkommissionen står til at koste statskassen 38,4 millioner kroner.

Det fremgår af et bilag sendt til to folketingsudvalg, hvor kommissionens forskellige udgifter er oplistet.

Den største udgift har været honorar til bisiddere, der løber op i en regning på 15,4 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover har der eksempelvis været udgifter til kommissionens udspørger for over fire millioner kroner.

Generelt er det honorarer og løn, der fylder mest på regningen.

Kommissionsformanden og de to medlemmer af kommissionen står for udgifter på over otte millioner kroner. Løn til sekretariatsmedarbejdere løber op i omkring 7,5 millioner kroner.

Minkkommissionen blev nedsat i april 2021 og afgav sin beretning i juni 2022.

Bilag i Granskningsudvalget

Kommissionen skulle undersøge beslutningen om at aflive alle mink i Danmark i november 2020 under coronapandemien.

Ifølge Minkkommissionen kunne der rejses sager mod ti embedsmænd. Det var dog ikke alle ti, som i første omgang fik advarsler eller irettesættelser.

Siden rigspolitichef Thorkild Fogde blev frikendt for ansvar i en særlig tjenstlig undersøgelse, er i alt fire advarsler til embedsmænd blevet tilbagekaldt.

Det efterlader fire advarsler tilbage i Minksagen.

Politisk fik Minksagen den konsekvens, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) i november 2020 måtte gå af.

I juli sidste år blev statsminister Mette Frederiksen (S) tildelt en såkaldt næse, det vil sige kritik, af et flertal i Folketinget for sin rolle i sagen.

Prisen på 38,4 millioner kroner for Minkkommissionen er højere, end hvad Instrukskommissionen stod til at koste. I juni 2020 blev det vurderet, at undersøgelsen af sagen om ulovlig adskillelse af asylpar ville koste statskassen omkring 35 millioner kroner.

Eksempelvis Statsløsekommissionen, der brugte fire år fra 2011 til 2015, kostede 30,6 millioner kroner.

Farumkommissionen, som tog næsten ti år, endte med en samlet pris på 59,2 millioner kroner.

/ritzau/

  • Minkkommissionen starter afhøringer
    Kommissionsformanden, landsdommer Michael Kistrup, og kommissionsmedlem advokat Ole Spiermann under de første afhøringer i Minkkommissionen i 2021. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland