Muslimske piger angiver deres veninder, når de bryder familiens regler. Dermed fjerner de fokus fra sig selv.
Unge muslimer, der er vokset op med social kontrol i hjemmet, benytter selv samme undertrykkende kontrol ved at sladre om deres egne venner og veninder.
Det siger Anita Johnson, direktør i krisecentret RED Safehouse.
Krisecentret hjælper muslimske unge, der er flygtet fra deres familier på grund af vold, æresrelaterede konflikter og social kontrol.
- Vi hører igen og igen, at det ikke er de voksne, der opdager det, når de unge bryder reglerne.
- De her unge sladrer helt vildt om hinanden og fastholder hinanden i en kontrol. Hvis en pige har set en anden pige nede i et center med en ung mand, så sladrer hun til sin mor, der sladrer til pigens mor.
- Det handler måske i virkeligheden om, at den unge pige også gerne selv vil kunne gå med en ung mand et eller andet sted, og så må man lige fjerne fokus fra sig selv.
Anita Johnson deltager onsdag i en høring i Folketingets udlændinge-, integrations- og boligudvalg om bekæmpelse af radikalisering i muslimske miljøer.
Her vil hun efterlyse en debat om den kontrol, der hersker blandt pigerne.
- Når man er opvokset i sådan en kultur, så er det jo det, man gør. Det er de sociale spilleregler, de er vant til.
Hun foreslår, at skoler og andre institutioner, der har med unge at gøre, diskuterer problemet med de unge.
- Vi skal hele tiden sætte den sociale kontrol under lup. Både i skolerne og på arbejdspladserne. Vi gør det igen og igen ude på centret.
- Hver gang vi ser de her ting, skal vi påpege det over for de unge: Hvad er det, du gør nu, hvorfor har du brug for at sladre om nogen, hvad er det, du vil opnå nu?
Anita Johnson mener i det hele taget, at vi alle bør smide berøringsangsten og blande os, når vi oplever muslimske piger, der ifølge danske normer undertrykkes.
- De skal ikke behandles anderledes end alle andre, siger hun.
Selv fremhæver hun en episode fra en tidligere arbejdsplads, hvor hun selv burde have reageret.
- To tyrkiske piger måtte ikke deltage i vores julefrokost. Vi accepterede, at det var sådan, det var, selv om vi godt kunne se, at de gerne ville med.
- De blev hentet fra arbejde hver dag af deres far. Vi satte ikke ord på den kontrol, vi så lige for øjnene af os.
Hun opfordrer også de unge muslimer til at søge dialog med deres forældre, for eksempel i forbindelse med arrangerede ægteskaber.
- Vi spørger de unge, om de har sagt til deres forældre, at de ikke vil giftes. Og de svarer ofte, at det alligevel ikke nytter noget.
- Der er slet ikke tradition for dialog.