Annonce
Politik

Ny EL-leder tordner mod S og højrefløjen: En eksistentiel trussel

Enhedslisten og ny politisk ordfører Pelle Dragsted holder pressemøde i forbindelse med sit sommergruppemøde på Vartov i København. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) frygter for "det Danmark, vi kender" hvis S fortsat kigger mod højre.

Enhedslistens nye politiske ordfører, Pelle Dragsted, lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver sin modstand mod Socialdemokratiets samarbejde med Venstre og Moderaterne.

- Det lyder måske dramatisk, indleder han på et pressemøde i forbindelse med Enhedslistens sommergruppemøde.

- Men jeg frygter virkelig, at hvis den alliance mellem socialdemokraterne og højrefløjen fortsætter, og bliver den nye normal, at så er det en eksistentiel trussel imod det Danmark, vi kender, og som jeg tror, at mange af os holder af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pelle Dragsted nævner regeringsdebat om brugerbetaling i ældreplejen og den grønne omstilling som eksempler, hvor han mener, at regeringen svigter.

Derfor er den "måske allervigtigste" opgave for Enhedslisten i de kommende år at "skabe samling til venstre for socialdemokraterne".

- Vi skal skabe en progressiv alliance. Også med fagbevægelsen og klimabevægelsen, siger Pelle Dragsted.

Han mener, at Enhedslisten, SF og Alternativet skal udgøre en "håbets akse" i dansk politik.

- Vi skal overbevise mennesker i hele landet om, at de skal vise os den tillid, som socialdemokraterne har svigtet, siger Pelle Dragsted.

Udmeldingen fra Enhedslisten er "noget vrøvl", mener Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen. Det er regeringen, som sikrer velfærden gennem de nødvendige reformer, skyder han tilbage:

- Jeg mener, at det (Dragsteds udmelding, red.) er noget vrøvl. Regeringsprojekt er netop at sikre, at vi har et velfærdssamfund i fremtiden.

- Den største udfordring er mangel på mennesker i vores velfærdssamfund. Mangel på veluddannede håndværkere, maskinteknikere på vores virksomheder. Der har Enhedslisten ingen løsninger, siger han.

Tirsdag blev Pelle Dragsted valgt som ny politisk ordfører for Enhedslisten. Han har afløst Mai Villadsen, der er gået på barsel, og som ikke kan genopstille ved næste folketingsvalg på grund af Enhedslistens rotationsprincip.

Et andet fokus for Enhedslisten med Pelle Dragsted i spidsen er, at "venstrefløjen skal genvinde frihedskampen".

- Virkeligheden er, at vores velfærdssamfund er en frihedsmaskine, som sikrer almindelige mennesker muligheder og frihed som få andre steder i verden, og vi kommer til at udfordre højrefløjen og ikke mindst Liberal Alliance benhårdt i denne her frihedskamp, siger han.

I forbindelse med sommergruppemødet har Enhedslisten torsdag morgen præsenteret et nyt udspil.

Partiet vil indføre en ekstra skat på en del af elselskabernes overskud fra 2022. Konkret skal den del af elselskabernes overskud fra 2022, der overstiger 20 procent af det normale overskud, pålægges en særskat på 33 procent, foreslår partiet.

/ritzau/

  • Enhedslisten holder pressemøde
    Enhedslisten og ny politisk ordfører Pelle Dragsted holder pressemøde i forbindelse med sit sommergruppemøde på Vartov i København. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud