Ligestillingen halter i kommunalpolitik.
Under en tredjedel af mandaterne ved det seneste kommunalvalg blev erobret af kvinder, mens færre end hvert syvende borgmesterkontor er indtaget af en kvinde.
Men hvad færre ved er, at det i høj grad er de kvindelige vælgere, der vælger kvindelige politikere fra. Det skriver Politiken.
Ved kommunalvalget i 2009 stemte 28 procent af de kvindelige vælgere personligt på en kvinde, mens 43 procent stemte personligt på en mand, viser ny forskning. Den resterende del stemte ikke personligt.
Blandt de mandlige vælgere stemte 55 procent personligt på en mand og 18 procent på en kvinde.
Tallene viser "ganske tydeligt, at det i høj grad også er de kvindelige vælgere, som ikke udnytter muligheden for at skabe ligestilling mellem kønnene i kommunalpolitik", siger Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, til Politiken.
Han står bag en stor undersøgelse om kønskampen i kommunalpolitik, som fastslår, at ligestilling blandt kønnene i kommunalpolitik fylder mindre - også blandt kvinder - end man umiddelbart kunne tro.
- Efter min vurdering er der forskellige grunde til det, siger professoren til Politiken.
- Den ene er en slags mæthedsmekanisme, der efter det store fokus på kvinder i politik i 70'erne og ved 100-års jubilæet for kvinder i politik 2009 har gjort, at mange vælgere har fået en afslappethed i forhold til kønskampen og til, hvor stor uligheden er.
Ulrik Kjær peger desuden på den stigende konkurrence om opmærksomheden ved et kommunalvalg. Typisk kan der maksimalt være særskilt fokus på én eller to ting i relation til kommunalbestyrelserne, forklarer han.
- De ting, der har været fokus i de senere år, og som har klemt kønnene lidt, er geografien. Man vil gerne have en kandidat, der bor samme sted som en selv.
- Så hvis man skal gå en smule på kompromis med sin politiske holdning, bliver det oftest på geografien og på spørgsmålet om lokale interesser. Derfor glider kønsspørgsmålet i baggrunden, siger Ulrik Kjær til Politiken.
/ritzau/