Ny lov skal stoppe sprøjtning omkring vandboringer

Drikkevandet i Danmark er truet af sprøjtemidler, og det problem skal løses.

Derfor bliver der torsdag fremsat et lovforslag, som pålægger kommunerne at gennemgå alle boringsnære beskyttelsesområder (BNBO'er) inden udgangen af 2022.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

BNBO'er er områder omkring drikkevandsboringer, hvor der kan være øget risiko for forurening af pesticider.

Forslaget er en udmøntning af en bred politisk aftale, der blev vedtaget i begyndelsen af året.

- Vi har de seneste år set flere og flere rester af sprøjtemidler i vores drikkevand, og derfor skal det beskyttes bedre.

- Nogle af de mest sårbare områder er omkring boringerne, og det er det, vi nu sætter en stopper for, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S).

Hvis ikke brugen af sprøjtemidler omkring vandboringer er stoppet i 2022, er ministeren klar med et forbud.

Det giver dog god mening at forsøge med frivillige aftaler først, mener hun.

- Det giver flere muligheder for at tage stilling til, om boringerne skal flyttes, om der skal aftales sprøjtefri drift, om der helt skal stoppes for dyrkning, eller om man skal opkøbe jorden.

- På lokalt niveau ved man bedst, hvad der er godt for området, siger hun.

Lea Wermelin lægger også op til, at man i 2022 skal evaluere på, om vandboringerne beskyttes nok mod udvaskning af nitrat, som kommer fra gødning.

- Det skal de i forvejen, men nu skærper vi vejledningen for de arealer, som er følsomme.

- Så når vi når 2022, skal vi se, om vi beskytter vores grundvand godt nok mod både sprøjtemidler og gødskning, siger hun.

Landmændene får erstatning for at droppe sprøjtemidlerne. Som konsekvens kan vandregningen for en gennemsnitlig husstand stige.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er det samlede areal for boringsnære beskyttelsesområder cirka 21.000 hektar. Det svarer til cirka to gange størrelsen af Samsø.