Annonce
Politik

Nye Borgerlige og DF står begge til ti mandater i ny måling

Nye Borgerlige får i den seneste måling den største opbakning nogensinde målt i en Voxmeter-måling. Partiet kom i Folketinget ved valget 5. juni sidste år og har fire mandater. Tre af dem ses her. Partistifter og formand Pernille Vermund, Mette Thiesen og Lars Boje Mathiesen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Nye Borgerlige haler ind på Dansk Folkeparti i den nyeste måling fra Voxmeter.

Mens nedturen fortsætter for Dansk Folkeparti, får Nye Borgerlige den hidtil største opbakning fra vælgerne målt i en Voxmeter-måling.

Kristian Thulesen Dahls (DF) parti og Pernille Vermunds (NB) parti er i den nyeste måling - foretaget af Voxmeter for Ritzaus Bureau - stort set lige store. Begge partier står til at få ti mandater, hvis der var valg i morgen.

Helt præcist får DF en opbakning på 5,4 procent. Det ligger markant under valgresultatet fra 5. juni sidste år.

Her fik partiet 8,7 procent af stemmerne. Ved valget blev partiet halveret og gik fra at have 37 mandater til 16.

Nye Borgerlige får i Voxmeter-målingen 5,3 procent af vælgernes opbakning. Ved valget fik partiet 2,4 procent af stemmerne og kom altså lige akkurat over spærregrænsen.

I dag har partiet fire mandater, men står altså i målingen til at få ti pladser i Folketinget.

Målingen baserer sig på telefoninterview med 1035 repræsentativt udvalgte personer over 18 år og er gennemført i perioden fra den 22. juni 2020 til den 28. juni 2020.

Der er i målingen en statistisk usikkerhed på 1,4 procent for begge partier.

Målinger fra andre analyseinstitutter har den seneste tid vist samme tendens. Blandt andet gav en YouGov-måling bragt i B.T. for to uger siden Nye Borgerlige større opbakning end Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti har i oktober 25 års jubilæum, men der er i øjeblikket ikke meget af fejre for partiet. Det ser ud til at vælgerkrisen har bidt sig fast.

Også opbakning til partiets ledelse vakler i dele af baglandet. Den seneste måned har seks byrådsmedlemmer forladt DF, fordi de ikke længere kan se sig selv i partiet.

  • Møde i Folketingssalen og spørgetime med statsministeren
    Nye Borgerlige får i den seneste måling den største opbakning nogensinde målt i en Voxmeter-måling. Partiet kom i Folketinget ved valget 5. juni sidste år og har fire mandater. Tre af dem ses her. Partistifter og formand Pernille Vermund, Mette Thiesen og Lars Boje Mathiesen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Så er markedspladsen åben

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes