Annonce
Politik

Nye Borgerlige stiller op med 44 folketingskandidater

Nye Borgerlige har 44 folketingskandidater klar til næste folketingsvalg med formand Pernille Vermund i spidsen. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/arkiv/Ritzau Scanpix

Tre ufravigelige krav til Løkke og 44 folketingskandidater. Sådan går Nye Borgerlige ind til valgkampen.

Nye Borgerlige går efter at komme i Folketinget i første forsøg, når der om under et år er valgkamp.

I weekenden lægger formand Pernille Vermunds parti strategien for den kommende valgkamp i forbindelse med Nye Borgerliges sommergruppemøde i Rødvig Stevns.

Her bliver partiets 44 folketingskandidater også præsenteret søndag. Nye Borgerlige stiller op i alle storkredse.

Fokus vil utvivlsomt være på udlændingepolitikken.

Her har Vermund tre ufravigelige krav, hvis Nye Borgerlige skal støtte Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

Kravene er asylstop, at kriminelle udlændinge skal sendes ud efter første dom, og så skal udlændinge, som opholder sig i Danmark, kunne forsørge sig selv.

- Når vi har stillet disse krav i forbindelse med regeringsdannelsen, så er det for at få løst problemet med uintegrerbare indvandrere fra bunden, siger Vermund.

- Politikerne har i årtier lovet danskerne at få løst problemerne, men har gennemført den ene lappeløsning efter hinanden. De kalder det selv for stramninger.

- Situationen er den, at problemerne ikke bliver løst. De bliver værre år for år, siger Vermund.

Hvis Løkke ikke vil acceptere kravene fra Nye Borgerlige, så får han ikke partiets støtte, slår Vermund fast.

- Hvis Løkke ikke vil redde Danmark, kan jeg ikke redde ham, siger hun.

- Hvis ikke han vil have vores mandater med, hvis ikke han vil få styr på udlændingepolitikken, så er det fordi, at han prioriterer noget andet højere, siger Vermund.

I nogle meningsmålinger står Nye Borgerlige til at klare spærregrænsen på to procent.

Ifølge Helle Ib, Børsens politiske kommentator, er det ganske logisk, at Nye Borgerliges fokus er på udlændingepolitikken, hvor partiet gang på gang skærper retorikken.

- Det er naturligt nok, at de skærer deres krav skarpt til, og essensen i kravene, uanset om det kan lade sig gøre eller ej, det kan der godt være pænt mange vælgere i.

- Nye Borgerlige bliver Løkkes hovedpine, fordi det bliver ekstremt svært, nærmest umuligt, for ham at levere tilstrækkeligt på det her, siger Helle Ib.

Udlændingepolitikken bliver igen et af valgkampens vigtigste emner. Derfor er Nye Borgerlige garanteret godt med taletid, siger valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

- Det vil give partiet en masse taletid, og de får muligheden for at sige, at de er mere stålsatte end eksempelvis Dansk Folkeparti, siger han.

  • Måling spår folketingsindtog til Pernille Vermunds tropper
    Nye Borgerlige har 44 folketingskandidater klar til næste folketingsvalg med formand Pernille Vermund i spidsen. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer