Annonce
Politik

Nye Borgerlige taber millioner - Vermund vil søge penge udefra

Det er først efter 12 måneder, at ændringen i gruppestøtten til Folketingets partier sker. Nye Borgerlige står til at miste 289.000 kroner om måneden, efter deres folketingsgruppe nu kun tæller tre medlemmer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Med Lars Boje Mathiesens afgang står Nye Borgerlige til at miste 3,5 millioner kroner årligt i gruppestøtte.

Nye Borgerlige står i en anden situation økonomisk, efter at Lars Boje Mathiesen ikke længere er en del af folketingsgruppen.

Partiet står til at miste 289.000 kroner om måneden i gruppestøtte ifølge Folketingets hjemmeside. Det svarer til næsten 3,5 millioner kroner om året.

- Når vi ser fremad, er vi nødt til at prioritere anderledes i forhold til vores indsats, siger partistifter og formandskandidat Pernille Vermund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så kunne man jo prøve at se, om der var frivillige kræfter derude, der ville træde til, og man kunne se, om der kunne fundraises (skaffe penge, red.).

- Der er et arbejde at gøre, for at sikre at vi ikke alene behøver at leve af offentlige midler, siger Pernille Vermund.

Det er først efter 12 måneder, at ændringen i gruppestøtten sker.

Ifølge Folketingets hjemmeside går støtten primært til "gruppernes lønudgifter til medlems sekretærer, rådgivere, pressemedarbejdere m.fl.".

Årsagen til nedgangen i støtten for Nye Borgerlige skal ses i lyset af, at folketingsgruppen nu kun tæller tre medlemmer, efter at daværende formand Lars Boje Mathiesen i sidste uge blev ekskluderet fra partiet.

Folketingsgrupper med tre eller færre medlemmer modtager kun 25 procent af, hvad det normale basisbeløb per folketingsmedlem lyder på.

I 2021, som er det seneste offentliggjorte år, modtog Nye Borgerlige lidt over 8,6 millioner kroner.

I fremtiden vil Nye Borgerlige modtage omkring 5,6 millioner i gruppestøtten årligt, har Folketinget oplyst til Altinget.

Det er dog også med et eksperttillæg oveni. Et tillæg som partiet skal søge om for de nuværende tre medlemmer.

- Det er ikke for at undervurdere, hvad det her får, eller kan få, af betydning, men omvendt må man sætte tæring efter næring og få det bedste ud af det.

- Og så må vi prøve at se, om man kan skaffe nogle midler også gennem nogle frivillige kræfter udefra, siger Pernille Vermund.

Tidligere har netop Nye Borgerlige argumenteret for, at der skulle skæres i gruppestøtten.

I 2019 foreslog partiet, at der blev indført en årlig besparelse på to procent.

- Man skal gøre tingene smartere og mere effektivt, men hvorfor gælder det ikke for os politikere, lød det fra Lars Boje Mathiesen, der på det tidspunkt var medlem af partiet, fra Folketingets talerstol.

/ritzau/

  • Nye Borgerlige holder gruppemøde på Christiansborg, tirsdag den 14. marts 2023.
    Det er først efter 12 måneder, at ændringen i gruppestøtten til Folketingets partier sker. Nye Borgerlige står til at miste 289.000 kroner om måneden, efter deres folketingsgruppe nu kun tæller tre medlemmer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

NFH i årets kamp mod mægtige Team Esbjerg

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning