Annonce
Politik

Partier håber på en vej væk fra forsamlingsloftet

En række partier håber, at forhandlinger torsdag kan føre til minimum en lempelse af forsamlingsloftet og muligvis en plan for en udfasning. (Arkivfoto) Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

En lempelse og muligvis en plan for udfasning af forsamlingsloft og yderligere genåbning skal drøftes torsdag.

En række partier møder torsdag op til forhandlinger med regeringen i håbet om at få aftalt en vej væk fra det forsamlingsloft, der er pålagt borgerne i Danmark grundet coronasmitten.

Det er i hvert fald håbet hos Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale forud for forhandlingerne.

- Jeg håber, at vi, når det handler om forsamlingsforbud, kan blive enige om at få det lempet nu, men også at få lavet en trinvis model hele vejen frem til, at det skal udfases, siger Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen.

- I min optik skal det udfases den dag, hvor alle danskere har fået tilbudt en vaccine, for der giver det ikke mening med et forsamlingsforbud.

Venstre-formanden peger på, at Dansk Industri har foreslået at hæve forsamlingsloftet fra 10 til 25 personer. Det kalder han et godt udgangspunkt.

Derudover bør der laves en model med nogle trin, hvor et forsamlingsloft til sidst udfases helt.

Den model lyder umiddelbart også godt i ørerne på De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen.

- Det er klart, at det er noget, vi skal se på, for det er ekstremt indgribende. Det er noget, vi skal lempe på, siger han.

- Det er også min tanke. Uden at have lagt mig fast på et tal, så tror jeg, at vi er meget enige. Jeg ser stadig ind i en sommer, hvor vi kan have de store arrangementer og familiefester.

Både Venstre, De Radikale og Dansk Folkeparti mener, at udviklingen i coronasmitten giver udgangspunkt for samtidig at fremskynde andre elementer af genåbningen.

- Specielt det, at vi tester så mange, sammenholdt med, at vi hurtigere får lukket ned lokalt, når der er smittespredning i et lokalområde. De to ting gør, at vi generelt ser gode tal. Og det gør, at vi som samfund også kan lukke mere op, siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

- Vi mener, at der er plads til, at flere kan forsamles. Så vi kan få forsamlingstallet op og i det hele taget se på, hvordan vi kan styrke folkesundheden og trivslen i form af, at unge og seniorer kan komme tilbage til aktiviteter, der har været lukket ned.

Alle tre partier peger på, at de ønsker at åbne for flere udendørsaktiviteter.

Jakob Ellemann-Jensen ser desuden gerne en række indendørs aktiviteter på bordet.

- Det, vi håber at få rykket frem, er både indendørs og udendørs servering på vores restauranter og caféer. Så er det også den voksne, indendørs idræt, siger han og fortsætter:

- Så håber jeg på, at Superliga-modellen kan blive rykket frem. Og så vil vi meget gerne have vores børn og unge tilbage i skole og på deres uddannelser i et større omfang.

På Twitter skriver De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, at han mener, at man skal øge genåbningen 21. april. Helt konkret vil han fremrykke alt, der skulle genåbne 6. maj, til 21. april.

Det er indtil videre planen, at indendørs servering, spillesteder, teatre og indendørs idræt kan åbne 6. maj.

  • RB PLUS Regeringen vil forlænge forsamlingsforbud
    En række partier håber, at forhandlinger torsdag kan føre til minimum en lempelse af forsamlingsloftet og muligvis en plan for en udfasning. (Arkivfoto) Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen