Annonce
Politik

Politifolk kalder Papes bandevåben spild af ressourcer

To tillidsmænd i Københavns Politi mener ikke, at justitsminister Søren Pape Poulsens (K) mobile politistationer på Nørrebro hjælper dem med effektivt at bekæmpe bydelens bander. Justitsministeren ses her ved sit partis sommergruppemøde. Foto: /ritzau/Carsten Bundgaard

Tillidsmænd i politiet mener, at mobile politistationer på Nørrebro bruger politiets dyrebare kræfter forkert.

To tillidsmænd fra enheder i Københavns Politi er ikke imponeret over et af justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forsøg på at komme bandekonflikten til livs på Nørrebro.

Det skriver Jyllands-Posten søndag.

De mener, at Pape overhører politifaglige vurderinger i forhold til bandekonflikten ved at sætte ind med mobile politistationer på Nørrebro. Det er ikke den mest effektive brug af politiets ressourcer, mener de.

Politiet bruger ifølge de to tillidsmænd uforholdsmæssigt mange ressourcer på at bevogte de mobile vogne, som har en begrænset funktion:

- Folk kommer jo ikke ind i en vogn, der står midt i et bandeområde, og sladrer om banderne, siger fællestillidsmand Torben Ryttergaard fra stationsenheden i Københavns Politi til Jyllands-Posten.

Hans enhed tæller blandt andet bandeenheden.

- Vi bruger mandskab på en måde, der ikke er særlig effektiv, siger han.

Det synspunkt bakker fællestillidsmand Brian Tommy Hansen fra Københavns Politis beredskabsenhed op om:

- For at sige det helt ærligt er det spild af de begrænsede ressourcer, vi har.

De mobile politistationer blev i sidste uge fremhævet af justitsminister Søren Pape Poulsen som et vigtigt redskab i kampen mod banderne.

Det til trods for, at Københavns Politis ledelse allerede ugen forinden havde udtalt, at mobile politistationer først havde "en berettigelse, når skyderierne er væk."

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, vil nu spørge ministeren, om han er gået imod indstillingen fra politiet.

Justitsministeren henviser til Rigspolitiets tryghedsstrategi og svarer skriftligt:

- Når vi har en så alvorlig bandekonflikt, er det klart, at jeg løbende drøfter situationen med politiet for at sikre, at vi gør alt, hvad vi kan. Og her lytter jeg og politiet også til borgernes behov og ønsker.

  • Det Konservative Folkepartis sommergruppemøde
    To tillidsmænd i Københavns Politi mener ikke, at justitsminister Søren Pape Poulsens (K) mobile politistationer på Nørrebro hjælper dem med effektivt at bekæmpe bydelens bander. Justitsministeren ses her ved sit partis sommergruppemøde. Foto: /ritzau/Carsten Bundgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland