Annonce
Politik

Politikere: Skærpet tilsyn er nødvendigt

Det er store ord, der bliver sat på den tilsynsreform, som socialminister Karen Hækkerup (S) torsdag forhandlede på plads med samtlige Folketingets partier.

Væg-til-væg-aftalen er indgået med alle partier fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, og aftalen lægger op til en gevaldig opstrammer, når det gælder kontrollen med landets tusindvis af botilbud, opholdssteder, døgninstitutioner og plejefamilier.

- Det er den største ændring på området i mange, mange år, siger Karen Hækkerup om aftalen, der blandt andet medfører årlige tilsyn på tilbuddene, ligesom man samler ansvaret for tilsynene i fem store enheder frem for - som i dag - at de er spredt rundt i landets 98 kommuner.

- Aftalen stiller krav om, hvad man skal kunne som voksen på et sted, hvor der er anbragte børn. Vi sørger for, at man kan levere det, man lover. Hele kvaliteten på det her område får et gevaldigt løft, siger Karen Hækkerup.

Hun understreger, at aftalen også medfører, at de i alt 7500 tilbud rundt om i landet nu skal nygodkendes som opholdssteder.

- Vi forandrer alt det med, at man ikke stiller krav om, at tilbuddene har kompetencen til overhovedet at kunne løfte den opgave, de har påtaget sig, lyder det fra ministeren.

Også Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo, finder de store gloser frem om aftalen, der koster 140 millioner kroner hen over de kommende tre år.

- Det er en meget, meget radikal ændring af det, der var tidligere. Og det var der også brug for, siger han og fortsætter:

- Det vigtige er, at der kommer et neutralt tilsyn med opholdsstederne, og at vi får tjek på, hvordan de fungerer.

De Konservatives socialordfører, Benedikte Kiær, kalder reformen "en storvask" af området for udsatte borgere.

- Det her kan rydde op i nogle af de forfærdelige sager, vi har oplevet om eksempelvis svigt af misbrugte børn, siger hun.

- Jeg er glad for, at vi nu får revet nogle af kasketterne af kommunerne, for der var været lidt kasket-forvirring med, at man skulle føre tilsyn med sig selv, og det ændrer vi nu, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld