Politikerønske om mindre samfundstjeneste skydes ned af råd

Hvis politikerne med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i spidsen har et reelt ønske om at gøre noget ved danskernes retsfølelse, så er vejen frem ikke at skære ned på samfundstjeneste i sager om vold.

Det har regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ellers lagt op til.

Men det er den forkerte vej at gå, lyder det i et høringssvar om spørgsmålet fra Det Kriminalpræventive Råd.

- Det er veldokumenteret, at afsoning ved samfundstjeneste positivt påvirker recidivrisikoen. Det gælder ikke alene kort tid efter straffen, men også længe efter.

- Det Kriminalpræventive Råd finder det derfor betænkeligt, at man nu vælger at begrænse anvendelsesområdet for samfundstjeneste, lyder det i svaret.

Recidivrisiko er et begreb, der beskriver risikoen for, at tidligere dømte falder tilbage og begår ny kriminalitet.

I slutningen af januar lød det fra et flertal på Christiansborg, at brugen af samfundstjeneste er gået for vidt.

Særligt går kritikken på, at flere voldsdømte får denne straf frem for at blive fængslet.

Det går nemlig ud over retsfølelsen, at ofre for vold potentielt kan støde ind i de dømte hurtigt efter en dom, mener politikerne.

Allerede 16. januar sendte Justitsministeriet forslaget i høring. Det er dette brev, Det Kriminalpræventive Råd nu tager stilling til.

Og mens politikerne mener, at befolkningens retsfølelse lider, når voldsmænd bliver idømt samfundstjeneste, stiller rådet sig kritisk over for den udlægning.

Blandt andet peger rådet på, at der ikke findes løbende målinger af befolkningens retsfølelse.

I stedet viser forskning, at borgernes vurdering af straf ofte hænger sammen med, hvor meget de kender til en sag.

Derfor opfordrer Det Kriminalpræventive Råd til, at man frem for at skære ned for brugen af samfundstjeneste i stedet oplyser og fortæller befolkningen om de positive effekter af straffen.