Pressejurist: BT kan pålægges vidnepligt

Det vil i givet fald betyde, at BT skal røbe, hvem der lækkede fortrolige skatteoplysninger om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand, Stephen Kinnock.

Som udgangspunkt er de oplysninger, som BT fik fat i og viderebragte om sagen, omfattet af tavshedspligt. Det vil sige, at lækagen som udgangspunkt er strafbar.

Men hvis domstolene afgør, at sagen har væsentlig samfundsmæssig interesse, sådan som det skete i sagen om lækagen om udsendelsen af jægersoldaterne i 2007, så er lækagen ikke strafbar. Og i så fald kan BT heller ikke pålægges at røbe sin kilde.

- Der kan argumenteres for og imod, siger Oluf Jørgensen.

- BT argumenterer for, at sagen har samfundsmæssig interesse, fordi den handler om statsministerens mand, Stephen Kinnock. Men i skattelovgivningen findes der en ubetinget tavshedspligt i skattesager for at beskytte enkeltpersoner.

- Det taler for, at dommerne ikke vil give BT ret i, at sagen har samfundsmæssig interesse, siger Oluf Jørgensen til Ritzau.

BT's argumentation er ifølge Oluf Jørgensen blevet yderligere svækket, fordi det er kommet frem, at oplysninger om Stephen Kinnock seksuelle orientering også blev videregivet til BT sammen med de øvrige oplysninger i skattesagen.

- Man kan ikke overbevise nogen dommere om, at Stephen Kinnock seksuelle orientering har samfundsmæssig interesse. Det er så privat, som noget kan være.

- Undersøgelseskommissionen og domstolene skal ikke vurdere BT's presseetik, men de skal prøve at finde frem til kilden til en lækage, som altså også omfatter oplysninger, som helt åbenlyst ikke har samfundsmæssig interesse, siger Oluf Jørgensen.

Hvis Skattekommissionen pålægger BT at bryde sin kildebeskyttelse, så har avisen på forhånd bebudet, at den i så fald vil kære kommissionens kendelse til landsretten og om nødvendigt helt til Højesteret.

Ender domstolene med at beslutte, at BT skal afsløre sine kilder, risikerer journalisterne fængsel, hvis de nægter. /ritzau/