Annonce
Politik

Professor: Danmark vinder ikke ved ny privatfinansieret bro

Samsø-færgen Prinsesse Isabella fra Jylland til Samsø skal ifølge Kattegatkomitéen afløses af en fast forbindelse, der fører hele vejen til Sjælland. En pensionskasse står klar i kulissen med finansieringen af forbindelsen. Foto: Bonnerup Claus/arkiv/Ritzau Scanpix

Staten står langt stærkere end pensionskasser til at optage billige lån, siger transportforsker.

Der er ingen gode økonomiske argumenter for at lade en pensionskasse investere i en fast forbindelse over Kattegat frem for staten.

Det siger Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet.

- Jeg kan godt se den private interesse for at investere. Men det gør jo ikke samfundet rigere, og vi får ikke bedre råd på den måde.

- Staten er på mange måder den bedste til optage billige lån og dermed bære den økonomiske risiko. Det kan en pensionskasse aldrig konkurrere med, siger han.

En stor privat investor er ifølge dagbladet Politiken klar i kulissen og kommer senere på året med et konkret tilbud om at finansiere en kombineret bro til både tog og biler fra Sjælland til Jylland via Samsø.

Det bygger på oplysninger fra Kattegatkomitéen, som er erhvervsfolk og borgmestre med tidligere miljøminister Jens Kampmann (S) i spidsen, der i en årrække har kæmpet for en Kattegatbro.

Den interesserede pensionskasse vil bygge selve anlægget fra kyst til kyst, mens staten selv skal stå for tilhørende motorveje og jernbaner på land, siger Jens Kampmann ifølge Politiken.

- Kattegatkommitéen er jo en lobbyorganisation, som før er gået meget langt i forhold til at udlægge deres sag positivt og ikke altid retvisende, siger Mogens Fosgerau.

- Men det er jo appetitligt for mange politikere med en privat investor, så de umiddelbart kan slippe for selv at få penge op af lommen, og som derfor måske godt kan betyde noget for, om projektet reelt bliver til noget.

Han peger på, at skulle staten give grønt lys for en privat investor, så vil der fortsat være en række afledte omkostninger for staten såsom at bygge landanlæggene inklusive motorveje til mange milliarder. Samt aldrig at sætte taksten ned over Storebælt.

- Trafikberegninger viser, at en ret stor del af trafikken på Kattegat skal tages fra Storebælt. Bygger man en Kattegatforbindelse, så låses staten fast på en fortsat høj takst over Storebælt, for ellers rives det økonomiske grundlag væk under Kattegatbroen, siger han.

  • PLUS Private vil betale for Kattegatforbindelse
    Samsø-færgen Prinsesse Isabella fra Jylland til Samsø skal ifølge Kattegatkomitéen afløses af en fast forbindelse, der fører hele vejen til Sjælland. En pensionskasse står klar i kulissen med finansieringen af forbindelsen. Foto: Bonnerup Claus/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland