Tilbagetrækningsreformen er et skridt i den rigtige retning, vurderer økonomiprofessor Nina Smith.
Set i forhold til at få løst de økonomiske udfordringer i fremtiden, havde det selvfølgelig været mere effektivt at få afskaffet efterlønnen helt, som det oprindelige udspil lød på. Det havde givet et større bidrag til finansieringen af velfærden.
Det vurderer økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet.
- Der vil stadig være en del, der skal skaffes efter 2020. Men når det er sagt, så er det positivt, at man nu er på sporet ved at fremrykke Velfærdsforliget fra 2006 med fem år.
- Det hæver pensionsalderen hurtigere, og det er et godt skridt på vejen, siger Nina Smith, der også var medlem af VK-regeringens Velfærdskommission.
Velfærdsforliget fra 2006 var ifølge hende på mange måder godt nok.
- Problemet var, at der først skete noget med pensionsalderen meget sent i 2019, og der tabte man reelt 13 år. Omvendt man skal respektere at man har taget et stormskridt på vejen imod at få pensionsalderen sat op, siger Nina Smith.
Den kortere efterlønsperiode på tre år samt de skærpede modregningsregler i pensionsformuer på over en million kroner vil få mange til at vælge efterlønnen fra.
- Personer med meget store pensioner eller anden opsparing får betydelig modregning i efterlønnen. For dem vil det ikke kunne betale sig. Samtidig er guleroden for at undlade at gå på efterløn blevet overtrukket med chokolade.
- Man kan få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit fra 2010 eller få en skattefri præmie for at undlade at bruge efterlønsordningen. Det vil få mange højtlønnede til enten at forlade ordningen eller undgå at bruge den.
- Det vil give en ganske betragtelig effekt på pensionsalderen, forudser Nina Smith.
Med aftalen er det lykkedes VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og de Radikale at skaffe de 18 milliarder kroner i 2020, der var målet.
/ritzau/