Regeringen forventer boligpriser stiger med 11,2 procent i år

København er i front, men over hele landet stiger boligpriserne. Og også i den kommende tid vil boligpriserne stige, forventer regeringen.

Væksten ventes dog at blive lavere i resten af 2021 og 2022, end den har været under det første år med corona. Det skyldes, at regeringen blandt andet forventer stigende renter, fremgår det af Økonomisk Redegørelse.

Regeringen forventer konkret, at boligpriserne vil stige med 11,2 procent i år. Næste år ventes der en prisvækst på 3,1 procent.

- Der har været kraftig fremgang på boligmarkedet under coronakrisen. Boligsalget er steget til det højeste niveau siden finanskrisen, og der har været store boligprisstigninger, særligt i og omkring København, hedder det i redegørelsen.

Heri fremlægger regeringen sine forventninger til, hvordan økonomien vil udvikle sig i den kommende tid.

De stigende priser afspejler dog et lavt udbud, der flere steder ikke følger med efterspørgslen. I alle landsdele er udbuddet af boliger faldet, men faldet har været særlig stort i og omkring København.

- Der har under coronakrisen været en meget høj boligefterspørgsel, hvilket blandt andet ses ved, at boligsalget har nået de højeste niveauer siden finanskrisen.

- Udviklingen afspejler, at flere husholdninger har opprioriteret boligsituationen på grund af behov for at kunne arbejde hjemmefra under bedre vilkår samt et ønske om bedre pladsforhold i lyset af udsigten til at tilbringe mere tid i hjemmet, hedder det i redegørelsen.

De stigende boligpriser er ikke kun et dansk fænomen. I mange lande er boligerne blevet mærkbart dyrere under coronakrisen. Sverige er et af de lande, hvor boligpriserne er steget endnu mere end i Danmark.

Regeringen forventer dog, at genåbningen af samfundet vil betyde mere "normale forbrugsmønstre", hvilket kan dæmpe efterspørgslen på boliger.

Samtidig tror regeringen på stigende renter, der sammen med blandt andet kravet om fem procents udbetaling kan lægge dæmper på prisstigningerne.

- Det gælder specielt i de store byer, da tiltagene vil begrænse antallet af boligkøbere, i det omfang at boligprisudviklingen løber fra husholdningernes indkomster og formuer, hedder det i redegørelsen.

Dermed lægger regeringen ikke op til, at der skal ske nye indgreb i lånemulighederne.

- Vi følger boligmarkedet tæt, og vi lytter selvfølgelig til alle gode råd. Snart vil Det Systemiske Risikoråd komme med deres anbefaling. Men der er ikke noget nyt i dag i forhold til regeringens holdning, siger finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af redegørelsen.

Han henviser dermed til, at Det Systemiske Risikoråd i juni ventes at anbefale regeringen at gribe ind. Men det tegner der sig ikke flertal for på Christiansborg.

Regeringen fremhæver i redegørelsen, at de stigende boligpriser ikke har ført til markant større gældsætning for boligejerne.

- Omfanget af udestående realkreditlån til husholdninger steg med 2,8 procent i 2020 i forhold til 2019. Væksten var til sammenligning 10,2 procent fra 2006 til 2007 før finanskrisen, hedder det i redegørelsen.