Væksten i Danmarks økonomi kommer forventet til at blive mindre i år, end regeringen skønnede for lidt over et halvt år siden.
Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som torsdag vil blive offentliggjort ved et pressemøde i Finansministeriet.
Ritzau erfarer, at væksten i bruttonationalproduktet (bnp) i år skønnes til at blive på 0,2 procent.
I august, da Økonomisk Redegørelse senest blev offentliggjort, var det forventningen, at væksten i bnp i år ville blive på 0,8 procent.
- Inflationen er fortsat på et højt niveau, og de pengepolitiske stramninger, der allerede er gennemført eller ventes at blive det for at bringe inflationen på niveau med de pengepolitiske målsætninger, har ført til markant højere markedsrenter.
- Det dæmper den økonomiske vækst, fremgår det af Økonomisk Redegørelse.
Den offentliggøres tre gange årligt - i maj, august og december. På grund af regeringsforhandlingerne blev redegørelsen ikke offentliggjort i december sidste år.
Økonomisk Redegørelse er en status over Danmarks økonomi og en prognose for, hvordan regeringen regner med, at den vil klare sig i de kommende to år.
Næste år forventer regeringen en vækst i økonomien på 1,5 procent af bnp.
- Aktivitetsfremgangen i 2024 understøttes blandt andet af et ekstraordinært forhold i form af den forventede genåbning af Tyrafeltet (et naturgasfelt, red.) i Nordsøen i vinteren 2023-2024, hvilket bidrager med knap 0,5 procentpoint til væksten i bnp.
- Set bort herfra er væksten i resten af økonomien således noget mindre og under den strukturelle vækst, fremgår det af Økonomisk Redegørelse.
Regeringen skønner, at overskuddet på de offentlige finanser, også kaldet den strukturelle saldo, i år kommer til at ligge på 0,7 procent af bnp.
I august sidste år lå skønnet på et overskud på 0,4 procent af bnp i år.
Næste år skønner regeringen, at overskuddet på de offentlige finanser kommer til at ligge på 0,6 procent af bnp.
- I skønnet for 2024 indgår blandt andet virkningen af rabatter til boligejere med flere i forbindelse med overgangen til det nye ejendomsskattesystem, fremgår det af Økonomisk Redegørelse.
I øjeblikket er de skøn, der bliver udarbejdet om den strukturelle saldo dog større end vanligt.
Det skyldes blandt andet ekstraordinære omstændigheder omkring coronapandemien samt den meget høje inflation, der er kommet efter Ruslands invasion af Ukraine sidste år.
Den strukturelle saldo bliver generelt påvirket af forhold som renteændringer samt ændret forbrugeradfærd.
/ritzau/