Regeringen vil etablere 2500 nye engelsksprogede studiepladser som led i dens reform af de videregående uddannelser.
Det skriver Politiken forud for regeringens præsentation torsdag af regeringens planer for området.
Udspillet er onsdag aften ikke offentligt tilgængeligt.
Allerede i regeringsgrundlaget varslede den nye regering, at den ville oprette mellem 500 og 1000 nye pladser til engelsksprogede elever.
Men der bliver altså tale om 2500 i stedet, oplyser uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til Politiken.
Pladserne kan oprettes fra 2029.
De 2500 nye pladser kommer, efter at et politisk flertal sidste år aftalte at lukke 4000 engelsksprogede studiepladser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
Det centrale element i regeringens reform er, at op mod halvdelen af kandidatuddannelserne skal halveres fra to år til omkring et år.
Det blev også meldt ud allerede i regeringsgrundlaget.
Regeringen vil ikke selv pege på, hvilke kandidatuddannelser der skal halveres. Det skal et udvalg bestående af universitetsfolk, studerende og repræsentanter fra erhvervslivet finde ud af.
Det bliver dog et opdrag for udvalget, at størstedelen skal findes på det humanistiske og samfundsfaglige område.
Regeringen vil ifølge Politiken også lave en kandidatuddannelse, der tager tre år at fuldføre. Det skal gælde for omkring fem procent af kandidaterne.
Dermed ender regeringen med at foreslå at fordoble antallet af typer af kandidatuddannelser fra to til fire.
Politiken skriver, at regeringens udspil "frigiver" 950 millioner kroner.
Christina Egelund lover ifølge avisen, at alle de penge bliver hos universiteterne.
Det fremgår ikke af Politikens artikel, hvad pengene i stedet skal gå til.
/ritzau/