Annonce
Politik

Røde partier: Minister skal tage torturmistanke alvorligt

Rasmus Nordqvist, politisk ordfører i Alternativet, mener, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen skylder en forklaring på, hvorfor Danmark angiveligt ikke undersøger mistanke om tortur nærmere. Foto: /ritzau/Nissen Mads/arkiv

Det er vigtigt, at man gør alt for at forhindre tortur på militærbaser, mener EL, Alternativet og SF.

Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, er målløs over, at Forsvaret de seneste måneder har haft mistanke om, at fanger bliver torteret på Al-Asad Airbase i Irak, hvor 200 danske soldater er udstationeret.

Det siger han, fordi de danske soldater i løbet af april i år har fået flere indikationer på, at der muligvis foregår fangemishandling i et fængsel på basen.

Det viser en række indberetninger fra den danske Irak-styrke, som Information har fået aktindsigt i.

- Jeg er målløs, fordi vi skal selvfølgelig som demokrati og retsstat gribe ind, hvis vi har en mistanke om den slags ting.

- Vi kan jo ikke deltage i en koalition, hvor vi er bekymrede for eller har mistanke om, at der bruges tortur, siger Rasmus Nordqvist.

De danske soldater har ifølge Information indberettet to konkrete hændelser til Værnsfælles Forsvarskommando hjemme i Danmark og til den amerikanske lejrledelse i Irak.

Men de har ikke selv gjort noget aktivt for at opklare, om der er hold i mistanken.

Ifølge oberst Jens Lønborg, chef for internationale operationer ved Værnsfælles Kommando, har danskerne slet ikke mandat til at undersøge mistanker om tortur nærmere.

På et samråd 13. juni om irakiske enheders overgreb på fanger forsikrede forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), at de danske soldater gør alt, hvad de kan for at gribe ind, hvis de bliver bekendt med overgreb eller formodede overgreb.

Men den forsikring klinger nu hult, mener forsvarsordfører i SF, Holger K. Nielsen.

- Det undrer mig, at Forsvaret ikke tager det mere alvorligt, siger han.

- Selvfølgelig er det irakernes land, vi er i. Men når vi hjælper dem, har vi også en forpligtelse til at sørge for, at menneskerettighederne bliver overholdt.

Rasmus Nordqvist mener, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen skylder en forklaring.

- Det er rigtig alvorligt, men jeg ser frem til, at forsvarsministeren kan forklare, hvordan det hænger sammen. Jeg håber ikke, at Danmark lukker øjnene for den her slags ting, siger han.

Holger K. Nielsen bakker op:

- Claus Hjort skal finde ud af, hvad der er op og ned og give besked om, at vi ikke bare kan se passivt til, siger han.

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, indkalder Claus Hjort Frederiksen i samråd om sagen.

- Jeg er dybt forundret over, at de danske styrker på den måde har valgt at vende det blinde øje til overgrebene.

- Danmark har et moralsk ansvar for at sige fra over for tortur og sikre at enhver mistanke bliver grundigt undersøgt, siger Villumsen i en skriftlig kommentar.

  • RB PLUS: Alternativet flirter med EUs ballademager
    Rasmus Nordqvist, politisk ordfører i Alternativet, mener, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen skylder en forklaring på, hvorfor Danmark angiveligt ikke undersøger mistanke om tortur nærmere. Foto: /ritzau/Nissen Mads/arkiv
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes