Annonce
Politik

Russiske jagerfly afvist med vinge-vip over Bornholm

Billede af russisk Sukhoi Su-30 fly, der krænker dansk luftrum over Bornholm fredag den 11. juni 2021. Foto: Forsvarsministeriet / Handout/Ritzau Scanpix

Chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet mindes ikke værre russisk provokation end fredagens.

Det var en særdeles alvorlig situation, da to russiske jagerfly af typen Sukhoi Su-30 fredag trods advarsler krænkede dansk luftrum over Bornholm.

Faktisk kan chefen for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, Karsten Marrup, ikke mindes noget lignende, fortæller han til Ritzau tirsdag.

- Jeg er ikke bekendt med, at der har været en situation, der har været værre end den i fredags, hvor de danske fly har måttet afvise og eskortere russiske kampfly ud på den måde, siger han.

Karsten Marrup forklarer, at Danmark allerede i god tid opdagede de to fly via radarovervågning og afklarede, at de var på vej mod dansk luftrum.

De russiske jagerfly bliver kontaktet på en radiofrekvens, der kaldes "Military Guard" og får besked om, at de er på vej mod dansk luftrum og skal vende om.

To danske F-16-jagerfly bliver sendt på vingerne fra Skrydstrup og sendt til området

- De skal møde de russiske fly for at vise, at de er på vej til en fest, de ikke er inviteret til, siger Karsten Marrup.

Fredag sker det, at de russiske fly ikke som normalt bøjer af. De flyver 11.08 ind i dansk luftrum. Kort efter vender de om og forlader dansk luftrum, hvor efter de danske F-16-jagere når dem.

Kun en halv time senere - 11.40 - flyver de russiske jagere dog igen mod dansk luftrum og her må de danske F-16'er igen ind.

- Det, der sker anden gang, de kommer ind i dansk luftrum, er, at man lægger det ene fly skævt foran de russiske kampfly, hvor man kan ses. Og så vipper man med vingerne.

- Det betyder, at de skal følge efter. Hvilket de også gør, siger Karsten Marrup.

Det er selvklart risikabelt at lægge sig foran et potentielt fjendtligsindet jagerfly.

- Man lægger sig lidt skråt foran. Og det er kun det ene af de to F-16-jagerfly, der gør det. Han vover pelsen mere lægger sig i en lidt mere udsat position.

- Men den anden - for der er jo to - bliver bagved de to russiske fly og kan håndtere situationen derfra, hvis der skulle ske noget, siger Karsten Marrup.

De russiske jagerfly følger dog instruktionerne og derfor eskalerer situationen ikke yderligere.

Der skal betydeligt flere trin til, inden sådan en konfrontation udvikler sig til reel kamp, og det er aldrig målet at gøre situationen værre, end den allerede er.

Hvis fjenden fortsat ikke retter ind, kan piloterne affyre varslingsskud.

Og som allersidste udvej kan de åbne ild. Om hvem, der i sidste ende skal træffe et sådan valg, siger Karsten Marrup:

- Det er nok ikke så meget, jeg kan sige om det. Men jeg kan nok godt sige, at det som udgangspunkt ikke er op til piloterne, at træffe det valg.

Billede af russiske Sukhoi Su-30 fly, der krænker dansk luftrum over Bornholm fredag den 11. juni 2021. Foto: Forsvarsministeriet / Handout/Ritzau Scanpix
Kort over krænkelser ved Bornholm
  • Russiske fly krænker dansk luftrum
    Billede af russisk Sukhoi Su-30 fly, der krænker dansk luftrum over Bornholm fredag den 11. juni 2021. Foto: Forsvarsministeriet / Handout/Ritzau Scanpix
  • Russiske fly krænker dansk luftrum
    Billede af russiske Sukhoi Su-30 fly, der krænker dansk luftrum over Bornholm fredag den 11. juni 2021. Foto: Forsvarsministeriet / Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes