Annonce
Politik

S og DF vil have udvalg til at holde snor i fiskeriminister

Minister for fiskeri, Karen Ellemann (V), skal måske snart til månedlige samråd om genopbygningen af fiskeriforvaltningen. Foto: /ritzau/Davali Philip/arkiv

S og DF vil nedsætte et særligt fiskeriudvalg i Folketinget for at følge genopbygning af fiskeriforvaltningen.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil styrke den parlamentariske kontrol med regeringen på fiskeriområdet. Det skal ske ved at oprette et særligt fiskeriudvalg i Folketinget.

Det nye udvalg skal følge fiskeriministerens genopbygning af fiskeriforvaltningen via månedlige samråd, lyder det.

Ministeren skal give årlige redegørelser for udviklingen i kvotekoncentrationen og antallet af kvotekonger, ligesom udvalget kan tage øvrige fiskerirelaterede spørgsmål op.

- Fiskeriet er så vigtigt et erhverv i Danmark, at det er afgørende for både erhvervet og befolkning, at den nye fiskeriforvaltning indrettes til vores fælles tilfredshed, siger Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup.

- Derfor er det vigtigt, at Folketinget styrker sin kontrol med regeringen, som jo har været enormt fodslæbende de sidste to år, siger han.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, tilføjer, at der "alt for længe har været styr på alt for lidt":

- Det er ikke tilfredsstillende for os som folketing, og derfor sender vi nu et meget tydeligt signal til regeringen om, at denne her gang skal der være styr på sagerne.

- Den dårlige forvaltning har kun været til gavn for kvotekongerne, som har skummet fløden.

- Nu skal der laves en fiskeriforvaltning, som er til gavn for fiskeriet bredt set, og det vil vi følge tæt med i gennem det nye fiskeriudvalg.

Efter kras kritik af Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af kvotekoncentrationen i dansk fiskeri blev fiskeriområdet i begyndelsen af august flyttet fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Fiskeriet hører nu under Karen Ellemann (V), der dermed kan kalde sig minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.

I en skriftlig kommentar til Ritzau udtaler hun, at det er vigtigt for hende at have "et godt og konstruktivt samarbejde" med Folketinget om opbygningen af en ny fiskeristyrelse og administrationen af fiskekvoter.

- Vi har allerede i dag et tæt samarbejde om disse emner på de løbende møder i ordførerkredsen og på samråd og møder i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor fiskeriområdet hører til.

- Jeg er bekendt med, at S og DF ønsker at formalisere dette samarbejde yderligere, og det må være en sag for Folketinget at afgøre, om det anses som nødvendigt at nedsætte et separat udvalg til det.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fremlægger senere i september forslaget om fiskeriudvalget. Det sker på et møde i Miljø- og Fødevareudvalget.

  • Statsministeren holder reception til Copenhagen Pride
    Minister for fiskeri, Karen Ellemann (V), skal måske snart til månedlige samråd om genopbygningen af fiskeriforvaltningen. Foto: /ritzau/Davali Philip/arkiv
Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?