Annonce
Politik

SF'er risikerer at stå med to pladser efter dobbeltvalg

Karsten Hønge kan ende med at skifte sin plads i Folketinget ud med en plads i Europa-Parlamentet. Billedet er fra torsdag 23. maj, hvor Hønge deltog i en debat på Brønshøj Torv i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Karsten Hønge (SF) er tidligere blevet kritiseret for både at stille op til Europa-Parlamentet og Folketinget.

Hvis SF får det valg til Europa-Parlamentet, som meningsmålinger spår, så kan folketingspolitiker Karsten Hønge (SF) ende med at skulle vælge mellem Folketinget og EU.

De seneste målinger, der blandt andet er foretaget af Megafon for TV2 og Politiken, viser nemlig, at SF står til at få to mandater til EP-valget på søndag.

Hvis det sker, giver det en plads til partiets spidskandidat, Margrete Auken, og partiets nummer to, Karsten Hønge.

Men ifølge politikeren, der både stiller op til Folketinget og Europa-Parlamentet, er det op til partiets ledelse at beslutte, hvor han "kan gøre mest gavn".

- Det er ledelsen, der afgør, hvad jeg skal. Uanset hvilken opgave partiet sætter mig til, så er jeg frisk på det, siger Karsten Hønge til Ritzau.

Danmark har siden 2014, hvor det seneste valg blev afholdt, haft 13 pladser i Europa-Parlamentet. Heraf er én plads gået til SF.

Forud for årets valg har Karsten Hønge, der i dag er SF's politiske ordfører, sagt til blandt andre TV2 Fyn, at han bare skulle fungere som en form for "hjælperytter" til Margrete Auken i EP-valgkampen.

Torsdag vil han imidlertid ikke afvise, at han kan ende med at skifte København ud med Bruxelles, hvis SF får endnu en plads.

- Min umiddelbare førsteprioritet er folketingsvalget. Men hvis de (ledelsen, red.) synes, at jeg gør mest gavn ved at tage til Bruxelles, så pakker jeg kufferten og tager derned om en måned, siger Karsten Hønge.

Beslutningen om at stille op til begge valg er tidligere blevet mødt med kritik fra politikerkolleger.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen kaldte for eksempel Karsten Hønges dobbeltkandidatur "grådigt".

SF'eren har dog affærdiget kritikken ved at sige, at han ikke ved, om han bliver valgt ind nogen af stederne.

Og selv hvis han får en plads i Europa-Parlamentet og i Folketinget, ser Karsten Hønge det ikke som et alvorligt problem.

- Den slags problemer og dilemmaer er jeg glad for at have. For det er jo et dilemma, men er det ikke et fantastisk dilemma? Man kan også sige, det er et problem, men er det ikke et luksusproblem?

Europaparlamentetsvalget afholdes i alle EU-lande mellem den 23. og 26. maj.

  • FV19: Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (V), Mattias Tesfaye (S) og Karsten Hønge (SF) til valgdebat på Brønshøj Torv, torsdag den 23. maj 2019.
    Karsten Hønge kan ende med at skifte sin plads i Folketinget ud med en plads i Europa-Parlamentet. Billedet er fra torsdag 23. maj, hvor Hønge deltog i en debat på Brønshøj Torv i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen