Annonce
Politik

SF om kritisk ventetid på kræftoperation: Der må prioriteres hårdt

Afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland kan ikke altid operere kræftpatienter i tide. I nogle tilfælde må patienter vente op til otte uger. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hellere suspendere en venteliste end at risikere, at kræftpatienter ikke får livreddende behandling, mener SF.

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, mener, at der på grund af personalemangel i sundhedsvæsnet er behov for at prioritere hårdt i behandlingen af patienter.

- Jeg vil hellere suspendere en venteliste, end jeg vil risikere, at en kræftpatient ikke får en livreddende behandling. Det er bare for at sige det ærligt, som det er, siger hun.

DR skriver, at kræftpatienter tilknyttet afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital må vente op til otte uger, før de kan få en operation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan betyde, at kræftpatienter ikke når at blive behandlet i tide.

Det er på trods af et lovkrav om, at de skal opereres senest to uger efter, at operationen er besluttet.

SVM-regeringen har lovet at forsøge at komme det pressede sundhedsvæsen til undsætning.

For en måned siden præsenterede sundhedsminister Sophie Løhde (V) en aftale om en akutplan, som regeringen har indgået sammen med regionerne.

Artikel fra DR

Planen skal være med til at nedbringe ventelisterne ved blandt andet at gøre det nemmere for udenlandsk arbejdskraft at komme til at arbejde på danske sygehuse.

Der skal i en periode være mindre forskning og papirarbejde for sundhedspersonale og mere tid til patienterne. Desuden vil regeringen overføre flere opgaver til de private sygehuse.

Kirsten Normann Andersen mener dog ikke, at regeringens plan er tilstrækkelig.

- Jeg tror ikke, at vi kommer uden om en prioriteringsdiskussion, hvor vi bliver enige om, at akutte patienter og kræftpatienter skal prioriteres før eksempelvis en hofteoperation eller andet, siger hun.

Kirsten Normann Andersen har kaldt sundhedsministeren i samråd. Det samme har De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Ministeren har i sidste ende ansvaret for, at sundhedsvæsnet fungerer. Vi beder ministeren om en redegørelse for, at kræftbehandlingen er blevet en del af hospitalskrisen, og hvad ministeren har tænkt sig at gøre, siger Per Larsen.

Sophie Løhde siger i et skriftelig svar til Ritzau, at hun vil have en redegørelse fra Region Midtjylland, hvor Aarhus Universitetshospital ligger.

- Det er rystende at høre, at der er patienter med fremskreden tarmkræft, som venter for lang tid på at få en operation på Aarhus Universitetshospital og dermed får forværret deres sygdom, siger hun.

- Det kan patienterne og deres pårørende naturligvis ikke være tjent med. Jeg vil derfor bede Region Midtjylland om en redegørelse i sagen.

Ifølge DR har lægerne på hospitalet igennem næsten et år advaret hospitalets ledelse om ventetiderne, der overskrides.

Lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Claus Thomsen forklarer overskridelserne med mangel på personale, og at der er blevet taget initiativer for at komme problemet til livs.

Regionsrådsformanden i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), ønsker ikke at udtale sig i sagen, men henviser til hospitalsledelsen, skriver han til Ritzau.

/ritzau/

  • Aarhus Universitetshospital
    Afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland kan ikke altid operere kræftpatienter i tide. I nogle tilfælde må patienter vente op til otte uger. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

112

128 taget i fartkontroller

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning