Annonce
Politik

Socialdemokratiet vil udligne mere mellem kommunerne

Kommunalordfører Magnus Heunicke (S) fortæller, at kommunerne skal have flere penge til velfærd, og så skal der udlignes mere. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flere sjællandske kommuner kæmper med økonomien. S vil sende flere penge fra rige kommuner til fattige.

Der skal flere penge til kommunernes velfærd, og så skal forskellene mellem de fattigste og rigeste kommuner i højere grad udlignes.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets kommunal- og landdistriktsordfører Magnus Heunicke, efter at en opgørelse har vist, at kommuner på Sjælland de seneste år har oplevet en presset økonomi.

Heunicke peger på, at der skal laves en udligningsreform efter næste folketingsvalg.

- En udligningsreform med Socialdemokratiet for bordenden vil indeholde to ting. For det første er det ikke et nulsumsspil. For os handler det også om at skyde flere penge ind i vores velfærd, siger han og tilføjer:

- Der bliver skåret så dybt i øjeblikket, at der skal være midler til, at man kan følge med det udviklingspres (med flere ældre, red.). Det vil vi levere, hvis vi får ansvaret efter et kommende folketingsvalg.

- Det andet er den kæmpestore forskel. Vi er i Danmark et for lille land til at have så store forskelle. Så der skal også udlignes noget mere fra de mest velstillede kommuner til dem, der har det sværest. Ellers hænger det simpelthen ikke sammen.

Ifølge opgørelsen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som Magisterbladet skriver om søndag, er 12 ud af de 20 kommuner med de laveste kassebeholdninger i Danmark på Sjælland.

Det er ikke kun antallet af økonomisk pressede kommuner, der er vokset på Sjælland. Det samme er forskellen op til de allermest velhavende kommuner.

Et udligningssystem har til hensigt at udligne forskellen mellem kommunerne, som blandt andet skyldes, at lokalbefolkningens indkomst varierer fra kommune til kommune, og at udgifterne varierer.

Mange kommuner har dog været utilfredse med systemet, der også har fejl. Derfor har finansminister Kristian Jensen (V) i januar udtalt, at der skal komme en reform efter valget.

- Det er en tvungen opgave for regeringen efter næste folketingsvalg at få lavet en reform, der får rettet op på de skævheder og fejl, der er, sagde ministeren.

Politisk ordfører Britt Bager (V) uddyber, at fremtidige forhandlinger både kan tage udgangspunkt i de modeller, der var på bordet, da man senest forsøgte at lave en ny model, eller nogle helt nye.

Hun mener i øvrigt, at Socialdemokratiet bør uddybe, hvor pengene til velfærd skal komme fra.

- Hvis man går ud og siger, at man vil anvise flere penge, må man som minimum kunne sige, hvor de penge skal komme fra, siger hun.

  • Møde i Folketingssalen, hvor ministrene svarer på spørgsmål i ministrenes spørgetid
    Kommunalordfører Magnus Heunicke (S) fortæller, at kommunerne skal have flere penge til velfærd, og så skal der udlignes mere. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland