Annonce
Politik

SSI-direktør: Danmark står et godt sted til yderligere åbning

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum holder i øjeblikket øje med, om stigende smitte blandt unge spreder sig til de aldersgrupper, der skal til at vaccineres - herunder 40-55-årige. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Coronapas og lokale nedlukninger er gode redskaber til at holde epidemien i skak, vurderer SSI-direktør.

Selv om smittetallene på det seneste har været stigende, står Danmark i en god situation til at kunne genåbne yderligere.

Sådan lyder vurderingen fra Henrik Ullum, der er direktør hos Statens Serum Institut (SSI).

- Vi står et godt sted smittemæssigt, fordi vi har opbygget et stærkt system, hvor vi tester meget, kan lave lokale nedlukninger, har en god adfærd i befolkningen og har beskyttet de svageste via vaccinationer.

- Når det er sagt, så ser vi stigende smittetal - særligt blandt de unge. Og her skal vi holde øje for, om smitten spreder sig til de grupper, der venter på vaccinationer lige nu.

- Det er blandt andet deres forældre i aldersgruppen 40-55-årige, der har 2-4 procent risiko for at blive indlagt, hvis de bliver smittet, siger Henrik Ullum.

Vurderingen kommer, efter at et bredt flertal i Folketinget natten til tirsdag er blevet enige om endnu en genåbningsaftale.

Den betyder, at stort set alt nedlukket genåbner - med restriktioner - fra fredag 21. maj. Det er med undtagelse af diskoteker, og Henrik Ullum vurderer, at det er fornuftigt at lade den restriktion køre videre.

- Nattelivet er et steder, hvor der er størst risiko for smitte. Man ser mange mennesker, kommer tæt på hinanden, synger og drikker alkohol. Der er bare meget smitte, når vi mødes på den måde, selv om vi er mange, der savner det, siger Henrik Ullum.

Selv om Danmark overordnet står et godt sted i epidemien, har Henrik Ullum og SSI været fortaler for at holde ved coronapasset, fordi det betyder, at store dele af befolkningen bliver testet hyppigt.

- Der er stadigvæk dele af befolkningen, der ikke er vaccineret og kan blive syge af coronavirus, og samtidig er der risiko for senfølger.

- Det har vist sig, at storskalatest, som vi kan understøtte via coronapasset, er en effektiv måde at håndtere og begrænse smitten, siger Henrik Ullum.

SSI har samtidig også anbefalet Folketinget at fastholde modellen for nedlukninger af kommuner og sogne, der ellers har fået kritik for at være for firkantet og blandt andet har lukket skoler uden smitte.

- De virker godt på to måder. Modellen har en virkning i kommuner med stigende smittetal, der nærmer sig nedlukning, fordi vi så ser kommuner og borgmestre lave en fantastisk indsats for at bremse smitten.

- Samtidig har de lokale nedlukninger den effekt, at de trækker aktivitet ud af samfundet, hvis smitten er blevet for høj, siger Henrik Ullum.

SSI har gennem coronapandemien lavet prognoser for, hvad genåbning ville betyde for smitten, men det er gået langt bedre end forventet.

Og ifølge Henrik Ullum hænger det blandt andet sammen med, at man har undervurderet effekten af omfattende test og lokale nedlukninger.

- Vi ligger betydeligt under de prognoser, vi lavede, da vi begynder at genåbne - også selv om smitten er stigende. Og for indlæggelser er vi betydeligt under.

- Storskala-testning og lokale nedlukninger har vist sig at være meget mere effektive værktøjer, end vores modeller havde taget højde for, og derfor er det gået bedre, end matematikken forudsagde, siger han.

  • Pressemøde om status på covid-19, genåbning og lokale nedlukning
    Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum holder i øjeblikket øje med, om stigende smitte blandt unge spreder sig til de aldersgrupper, der skal til at vaccineres - herunder 40-55-årige. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver