Danskerne støtter euroen mindre, når det går dårligt med økonomien. Holdningen svinger i andre EU-lande, siger EU-forsker, adjunkt Rebecca Adler-Nissen
Danskerne ser mere skeptisk på euroen i svære økonomiske tider som nu med økonomisk krise i Grækenland. Tyskernes modstand er også vokset ved udsigten til, at de skal betale broderparten af regningen for EU's garantier.
Det siger adjunkt Rebecca Adler-Nissen, som forsker i EU ved Københavns Universitet. I Catinéts undersøgelse blandt 1002 danskere vil 45 procent stemme ja, mens 43,2 procent vil stemme nej. I Megafons måling for TV2 og Politiken siger 50 procent nej mod 43 procent jastemmer.
- Det bør ikke undre. For det første er den aktuelle økonomiske situation afgørende for folks holdninger til euroen. For det andet har euroforbeholdet siden nejet ved folkeafstemningen i 2000 været dét forbehold, som japartierne har haft det sværest ved, siger hun.
EU-skepsis er anderledes i andre EU-lande. I Tyskland og Italien var der især kritik af euroen, da den fælles mønt blev indført, fordi priserne pludselig steg. Derfor blev den kendt som "teuro" (dyr mønt). Den franske kritik af euroen går mere på, at der mangler en stærk, fælles finanspolitik, påpeger Rebecca Adler-Nissen.
Danmark fører fastkurspolitik, hvor kronen slavisk følger euroen, mens Sverige og Storbritannien lader deres krone og pund flyde frit, siger hun.
- Politisk er der bred enighed om fastkurspolitikken. Derfor kan vores pengepolitiske uafhængighed populært sagt måles i de få sekunder, det tager for Nationalbanken at justere renten efter Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, siger Rebecca Adler-Nissen.
Danskernes syn på euroen afhænger ifølge flere undersøgelser meget af den aktuelle økonomiske situation, påpeger hun.
- Ved folkeafstemningen i 2000 var en af de væsentligste grunde til modstanden, at euroen dengang var meget svag. Nu gør noget tilsvarende gældende med en kæmpe krise, men det kan sagtens ændre sig, siger hun.
/ritzau/