Annonce
Politik

Støttepartier om regeringens cementaftale: Groft oversolgt

Aftale om mindsket udledning indeholder ikke sanktioner, og mål blev sat sidste år. Støttepartier er skuffede.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) kaldte det i sidste uge "fantastisk positivt", at cementvirksomheden Aalborg Portland indgår en aftale med regeringen om at mindske udledningen med en tredjedel frem mod 2030.

Men det viser sig, at Danmarks største enkeltudleder af CO2 satte målet sidste år, at aftalen ikke indeholder sanktioner, og at det vil svare til niveauet af virksomhedens udledning i 1990 i absolutte tal, hvis det lykkes.

Det kritiserer både Enhedslisten, SF og De Radikale.

- Aftalen med Aalborg Portland er massivt oversolgt. Vi taler om den suverænt største udleder af CO2 i Danmark, som i det seneste år har øget sin udledning med 30 procent og måske mere.

- Nu skal de over ti år reducere med det tilsvarende, jeg er ikke synderligt imponeret, siger klimaordfører Mai Villadsen (EL).

Cementproducenten skal i 2030 have reduceret sin CO2-udledning med 660.000 ton. Det er knap en tredjedel af Aalborg Portlands samlede CO2-udledning på cirka 2,2 millioner ton i 2018.

Til sammenligning vedtog et bredt flertal i Folketinget i december sidste år en klimalov, hvis hovedmål er at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent. Det er set i forhold til niveauet i 1990.

- Hver gang nogen leverer mindre reduktioner end 70 procent, er der nogen, der skal levere mere. Hele Danmark skal nå i mål med at reducere klimagasser med 70 procent i 2030 - også en stor og tung industrivirksomhed skal stramme sig mere an, siger klimaordfører Signe Munk (SF).

Virksomheden selv kalder det ambitiøst, og at det er det, man kan nå med kendte teknologier indenfor cementbranchen. De Radikale er uenige.

- Den her aftale er desværre groft oversolgt. Det er, som om den står alene. Som om regeringen har dette som løsningen på cementproduktion i Danmark, og hvordan vi når i mål med 2030-målsætningen, siger klimaordfører Ruben Kidde (R).

Også Klimarådet, som er regeringens uafhængige eksperter på klimaområdet, er uenig. Det er kun en tredjedel af det, der er behov for, hvis samfundet skal leve op til målet om 70 procent.

Så hvis virksomheden fortsat udleder drivhusgasser i det omfang, der er lagt op til, er der "et stort problem med den grønne omstilling". Så skal der findes andre alternativer.

Regeringen håber på flere samarbejdsaftaler med virksomheder. Men ordførerne gruer for, at dette er niveauet.

- Tilgangen til at lave samarbejder med virksomheder er god. Men det kan absolut ikke stå alene, og regeringen er ved at oversælge meget på det grønne område nu her, siger Ruben Kidde.

Foruden målet vil regeringen og Aalborg Portland se på, hvordan virksomheden kan komme længere end en reduktion på de 30 procent.

- Det ved jeg ikke, om man behøver en aftale for. Det er vores job som politikere.

- Det er at sikre, at vi hele tiden finder ud af, hvordan vi kan fjerne barrierer, for vi står med et helt erhvervsliv, der gerne vil den grønne omstilling, siger klimaordfører Tommy Ahlers (V).

Samarbejdsaftale
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes