Annonce
Politik

Stor ministergruppe skal håndtere brexit

Skatteminister Morten Bødskov (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde onsdag inviteret til pressemøde mod brexit. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Især de små og mellemstore virksomheder vil lide under brexit. Uanset om det sker med en aftale eller ej.

Regeringen nedsætter en særlig ministergruppe, som skal håndtere situationen omkring brexit.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) onsdag på et pressemøde om brexit.

Ministergruppen består af: udenrigsministeren, finansministeren, justitsministeren, skatteministeren, erhvervsministeren, ministeren for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, udlændinge- og integrationsministeren samt beskæftigelsesministeren.

Storbritannien forlader efter planen EU 31. oktober 2019. Herefter betragtes Storbritannien som et tredjeland i forhold til EU.

Der er stor risiko for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Sådan lyder det fra Kofod.

- Vi kan ikke forberede alle konsekvenser, men vi kan forberede Danmark bedst muligt, siger han.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) tilføjer, at det er de små og mellemstore virksomheder, der kommer til at mærke brexit mest.

Når Storbritannien bliver et tredjeland i forhold til EU, får eksempelvis også Toldstyrelsen og Fødevarestyrelsen travlt, da alle varer og regler skal overholdes. Det siger skatteminister Morten Bødskov (S).

Handel mellem EU-lande er uden told og toldkontrol. Men hvis briterne forlader EU uden en aftale, skal virksomheder, der importerer varer fra eller eksporterer varer til Storbritannien, følge de generelle told- og skatteregler for handel med lande uden for EU.

Dermed lægges der told på varer til og fra Storbritannien, som i øvrigt skal kontrolleres af toldmyndighederne ved grænseovergange.

Den britiske regering under premierminister Boris Johnson har et forslag til en alternativ løsning for grænsen mellem Storbritannien og Irland. Men den vil endnu ikke fremlægge forslaget over for EU. Det rapporterer flere britiske medier.

Ifølge medierapporterne foreligger der et "nyt udkast til en brexit-plan".

- Men den vil først blive fremlagt formelt for EU's embedsmænd om et par uger, skriver mediet Politico Europe.

I Bruxelles siger repræsentanter for EU's ledelse, at EU venter på skriftlige udspil fra London, men at de ikke er kommet.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der mødte Johnson mandag, siger, at der fortsat er en meget reel risiko for et brexit uden en aftale.

- Jo nærmere vi kommer 31. oktober, jo mere bekymret bliver jeg, siger Kofod.

Administrerende direktør i Dansk Erhverv - den tidligere konservative minister Brian Mikkelsen - bakker op om tiltaget, fordi det ligner brexit uden en aftale.

- Derfor er det også helt rigtigt, at regeringen med et ministerudvalg forsøger at sikre, at indsatsen er godt koordineret, og at alle berørte kan få den hjælp, der er behov for, siger han i en skriftlig kommentar.

  • Regeringen holder Brexit-pressemøde
    Skatteminister Morten Bødskov (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde onsdag inviteret til pressemøde mod brexit. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland