Annonce
Politik

Sygeplejersker efter vinterpakke: Lønefterslæb skal stadig løses

Finansminister Nicolai Wammen (S) stod i front, da regeringen og en række andre partier søndag aften kunne præsentere en corona-vinterpakke til sundhedsvæsnet. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Grete Christensen glæder sig over coronavinterpakken, som hun dog ikke mener kan løse alle problemer.

Coronavinterpakken, der blev præsenteret søndag aften, er tiltrængt.

Det mener Grete Christensen, der er formand i Dansk Sygeplejeråd (DSR).

- Det er vigtigt, at der bliver fokuseret på fastholdelse af sundhedspersonalet. Sygeplejerskerne står i en svær situation, og der er stort brug for, at man kan fastholde medarbejdere og tiltrække nogle af dem, som har forladt området.

- Det vil vi gå ind i forhandlinger med regionerne om, og jeg er spændt på, hvordan regionerne vil kaste sig ind i det her, siger hun i en pressemeddelelse fra DSR.

Regeringen har sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne lavet en coronavinterpakke.

Pakken skal blandt andet tilføre en milliard kroner til særlige midlertidige indsatser i vintermånederne i sygehusvæsnet.

Det er regionerne og de relevante fagorganisationer, der aftaler udmøntningen af pengene.

Selv om pakken er tiltrængt, er det kun en midlertidig hjælp. Det mener sygeplejerskeformanden.

- Det her er en midlertidig hjælp til de store problemer i sundhedsvæsenet - men vi har endnu til gode at løse de grundlæggende problemer med mange års underfinansiering og alt for stor travlhed. Og det løser ikke det historiske lønefterslæb for sygeplejersker og andre kvindedominerede faggrupper.

- Vinterpakken her gør ingen sommer. Der ligger stadig et meget stort arbejde foran os, for at skabe ordentlige forhold - både på sygehusene og ude i kommunerne, siger hun.

Alle landets regioner aflyser i øjeblikket planlagte operationer og behandlinger.

Det skyldes et stigende antal af indlagte med covid-19, men også mangel på arbejdskraft.

Der har været stort fokus på sygeplejerskernes arbejdsforhold og løn de seneste måneder.

I sommeren lavede sygeplejerskerne en ti uger lang strejke. Den sluttede med et regeringsindgreb.

Der var dog stadig sygeplejersker, der markerede deres utilfredshed med arbejdsforholdene ved at lave overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Finansminister Nicolai Wammen (S) afviste på det doorstep, hvor coronavinterpakken blev præsenteret, at sygeplejerskernes arbejdsnedlæggelse havde indflydelse på pakken.

- De her penge er ikke til en bestemt medarbejdergruppe. De skal gå til alle. Det har ikke noget med konflikten af gøre, sagde han.

Formand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er spændt på, hvordan regionerne vil fordele pengene fra corona-vinterpakken. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Link til pressemeddelelse fra DSR
  • Doorstep om delaftale til finansloven om en coronavinterpakke
    Finansminister Nicolai Wammen (S) stod i front, da regeringen og en række andre partier søndag aften kunne præsentere en corona-vinterpakke til sundhedsvæsnet. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • Statsministeren mødes med formanden for de vrede sygeplejersker
    Formand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er spændt på, hvordan regionerne vil fordele pengene fra corona-vinterpakken. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland