Annonce
Politik

Tænketanken Cepos fastholder skattefordel

Selv om Cepos er kommet i modvind med en omstridt vindmøllerapport, så fastholder tænketanken sin favorable skattefritagelse.

Den liberale tænketank Cepos får lov at beholde sin favorable plads på Skat's liste over organisationer, som danskerne kan give penge til med skattefradrag.

Det sker, selv om klima- og energiminister Lykke Friis (V) tidligere har anklaget en Cepos-rapport om dansk vindkraft for at give "et fortegnet billede af vindkraft".

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) oplyser i et svar til Folketingets skatteudvalg, at Skat har undersøgt den omstridte rapport og mener, at den ikke "udgør tilstrækkeligt grundlag for fremadrettet at tilbagekalde den meddelte godkendelse".

Socialdemokraterne har ellers krævet, at Cepos tages af listen over skattebegunstigede såkaldte almennyttige foreninger, som blandt andet tæller foreninger som Folkekirkens Nødhjælp, Kræftens Bekæmpelse og Red Barnet. Cepos er den eneste politiske tænketank på listen.

Ifølge Socialdemokraternes næstformand og skatteordfører, Nick Hækkerup, har det ikke alene aldrig været meningen, at en politisk tænketank skulle have den store skattefordel. Nick Hækkerup har kaldt det "landsskadelig virksomhed", at Cepos i 2009 lod den amerikanske kul- og olieindustri betale for en rapport, som konkluderede, at den danske vindmøllemodel ikke fungerer og ikke hænger sammen økonomisk.

Cepos rejste rundt med budskabet i USA, hvor rapporten angiveligt blev modtaget med begejstring. Herhjemme har 14 energieksperter og forskere fra universiteterne imidlertid stemplet rapportens beregninger som misvisende og ukorrekte.

Cepos har erkendt, at rapporten er bestilt og betalt af Institute for Energy Research (IER), som er tænketank for USA's kul- og olielobby. Men den liberale tænketank afviser at kende til, hvor IER får sine penge fra.

/ritzau/

Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Halv milliard på vej: Lokale boligejere foran økonomisk indsprøjtning

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne