Annonce
Politik

Talsperson: Ingen henvendelser dokumenterer ruskeri af Fock

Alternativets hovedbestyrelse udtrykte tirsdag aften fuld tillid til Josephine Fock som politisk leder trods en kritisk artikel i Information, hvor hun blandt andet er blevet beskyldt for at have rusket i folk. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Alternativets hovedbestyrelse vil stadig gerne have henvendelser fra anonyme kilder i sag om politisk leder.

Tirsdag aften meldte Alternativets hovedbestyrelse ud, at den har fuld tillid til politisk leder Josephine Fock. Det skete efter et møde i hovedbestyrelsen, hvor hun deltog.

Josephine Fock er i øjeblikket ellers genstand for anklager i en artikel i Information. Her siger fire anonyme kilder, at hun fysisk ruskede i folk, da hun var medlem af Folketinget 2015-2018.

Ifølge talsperson for hovedbestyrelsen Jesper Callesen havde ingen af de fire dog andel i de skriftlige vidneudsagn, som hovedbestyrelsen modtog inden mødet efter artiklen i Information.

- Josephine har gjort rede for sit perspektiv, og hovedbestyrelsen har i perioden siden 22. februar modtaget nogle skriftlige vidneudsagn fra nogle af de kilder, som Information har talt med, siger han til Ritzau.

- Der er ikke noget i de vidneudsagn eller i det, vi hørte på mødet i går, som dokumenterer, at der skulle have været ruskeri eller krænkende handlinger.

- Der er ikke nogen af de skriftlige vidneudsagn, vi har fået på nuværende tidspunkt, som er en af de fire hændelser, der er omtalt i Information, siger Jesper Callesen.

Information har i artiklen talt med 23 kilder, hvoraf nogle udtaler sig med navn, mens andre er anonyme.

Mange kom med kritik af Josephine Focks ledelsesstil og adfærd, da hun sad i Folketinget og var en del af partiets ledelse.

Hovedbestyrelsen havde altså modtaget vidneudsagn fra nogle af de anonyme kilder inden tirsdagens møde.

- Den invitation, vi har givet de anonyme kilder i Information, er stadig gældende, siger Jesper Callesen.

Spørgsmål: Hvad blev der drøftet mellem hovedbestyrelsen og Josephine Fock, og hvilke ønsker har hovedbestyrelsen til hende i forhold til hendes ledelsesstil fremover?

- I går (tirsdag, red.) blev der diskuteret den ledelsessituation, der var i Alternativet, særligt i 2016 og 2017, siger Jesper Callesen.

- Der er ingen tvivl om, at der var et udfordret ledelsesklima i Alternativet på det tidspunkt. Det har vi drøftet med Josephine og fået hendes perspektiv på.

- Så har vi forholdt os til, hvad god ledelse er, og hvordan man skaber et godt arbejdsklima i hele organisationen. Det ligger Josephine og hovedbestyrelsen meget på sinde, at vi har det.

- Og vi mener også, at vi er et helt andet sted, end vi var i 2016 og 2017. Og det skal vi selvfølgelig fortsat udvikle på, siger han.

Fra 2015-2017 var Josephine Fock forkvinde for Alternativets folketingsgruppe, men i 2018 forlod hun Folketinget for at blive direktør i Dansk Flygtningehjælp.

1. februar i år blev hun efter kampvalg valgt som Alternativets politiske leder, efter at Uffe Elbæk havde valgt at stoppe.

Link til artikel i Information
  • Alternativet skal finde ny politisk ordfører
    Alternativets hovedbestyrelse udtrykte tirsdag aften fuld tillid til Josephine Fock som politisk leder trods en kritisk artikel i Information, hvor hun blandt andet er blevet beskyldt for at have rusket i folk. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland