Annonce
Politik

Thulesen Dahl øjner fremtidig regering med Venstre

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kan godt se en fremtidig regering bestående af DF og Venstre. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv

Ved folketingsvalget i 2015 blev DF det største parti i blå blok, men undlod alligevel at gå i regering.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, vil gerne i regering efter næste folketingsvalg.

Han ser det som det mest logiske, at det kun bliver med Venstre. Altså ikke med Liberal Alliance og De Konservative, som i dag med Venstre udgør den borgerlige trekløverregering.

Det siger han til Berlingske forud for partiets årsmøde i weekenden.

- Hvis vi har en opbakning ved næste valg, der svarer til, at vi har cirka en femtedel af vælgerne bag os, og vi er en del af et flertal, vil jeg synes, det er helt naturligt, at Dansk Folkeparti ender som regeringsparti.

- Og når man ser på de andre partier, forstår jeg godt, at der er nogen, der synes, det er mere logisk, at det mere vil kunne blive et regeringssamarbejde med Venstre end med for eksempel Liberal Alliance, som på den økonomiske politik trækker i en væsentlig anden retning end os, siger han.

Det er ikke første gang, at Thulesen Dahl udtaler sig om DF som regeringsparti, hvis partiet igen får omkring en femtedel af stemmerne.

Den melding kom for eksempelvis også ved sidste års folkemøde på Bornholm. Det interessante ved interviewet med Berlingske er, at DF-formanden ikke ser en regering med fire borgerlige partier.

Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, kan i modsætning til Thulesen Dahl godt se en borgerlig flertalsregering i fremtiden.

- Vi synes, det er dejligt, at Dansk Folkeparti vil i regering - det er en god idé at udvide regeringen med et ekstra parti, og det er velkendt, at vi tidligere har foreslået et borgerlig flertalsregering, siger hun til avisen.

Den konservative gruppeformand, Mette Abildgaard, tilføjer:

- Kristian Thulesen Dahl er selvfølgelig i sin gode ret til at lave en vurdering af, hvordan han får mest muligt igennem. Vurderer han, at han gør det ved en smal regering, er det hans vurdering.

- På samme måde skal vi vurdere, hvordan vi får mest muligt af vores politik igennem.

  • Dansk Folkepartis sommergruppemøde
    Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kan godt se en fremtidig regering bestående af DF og Venstre. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland