Annonce
Politik

Tidligere TV 2-profil bliver særlig rådgiver for minister

Anders Langballe er tilbage i dansk politik. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anders Langballe bliver igen en del af dansk politik. Denne gang som særlig rådgiver for Christina Egelund.

I en årrække var han oftest først med de nye ministernavne og de seneste breaking-nyheder i dansk politik.

Nu bliver TV 2's tidligere politiske redaktør Anders Langballe igen involveret i dansk politik, men i en for ham helt ny rolle.

Han er nemlig blevet ansat som særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Som særlig rådgiver bliver Anders Langballe en af Christina Egelunds mest betroede medarbejdere.

Christina Egelund er ikke valgt ind i Folketinget. Hun stillede heller ikke op, men blev hentet ind på ministerholdet af Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, da SVM-regeringen var en realitet i december. Hun har tidligere været folketingsmedlem for Liberal Alliance.

Anders Langballe var politisk redaktør på TV 2, indtil han i november 2018 fik blodpropper i hjernen og blev sygemeldt.

Efterfølgende har han blandt andet arbejdet som kommunikationschef i Danske Handicaporganisationer og Dansk Ejendomsmæglerforening. Sidste år var han vært på radioprogrammet "Valg i Danmark" på radiostationen 24syv.

- Jeg har efterhånden prøvet en del på Slotsholmen. Men jeg har til gode at opleve systemet arbejde indefra.

- Det glæder jeg mig til at prøve. I går begyndte jeg som særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, skriver Anders Langballe onsdag morgen på Twitter.

Anders Langballe lagde sit arbejdsliv om efter sin sygemelding i efteråret 2018 som følge af det arbejdspres, han mærkede som politisk redaktør på TV 2. Det skrev han blandt andet om i bogen "Forfra". Den udkom i foråret 2021.

Efter intens genoptræning, hvor han måtte lære at tale og skrive igen, kunne Anders Langballe vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Han har tidligere udtalt heftig kritik af kulturen på TV 2, mens han var ansat. Her oplevede Anders Langballe eksempelvis tilfælde af fysisk vold på TV 2, har han udtalt.

Onsdag meddeler Statsministeriet ligeledes, at statsminister Mette Frederiksen (S) har ansat endnu en særlig rådgiver.

Der er tale om Peter Strauss Jørgensen. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver for den forhenværende klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S).

Mette Frederiksen har i forvejen Martin Justesen som stabschef i Statsministeriet og Nana Zarthine Christensen som særlig rådgiver i sit team af rådgivere.

Også den tidligere politiske redaktør og korrespondent på DR Nyheder samt nyhedsvært på TV 2 News Uffe Tang skal være særlig rådgiver.

Det bliver han for kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm (V). Det oplyser Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Se pressemeddelelse fra Kirkeministeriet her
  • Ritzau interview med Anders Langballe
    Anders Langballe er tilbage i dansk politik. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Annonce
Annonce
Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt