Trods bred aftale om Ukraine-hjælp er der splid om finansiering

Det er en bred gruppe partier, som onsdag formiddag har præsenteret en fond med hjælp til Ukraine for syv milliarder kroner.

Men trods enigheden om at hjælpe ukrainerne, er partierne ikke lige enige om finansieringen bag.

Særligt De Radikale vægrer sig mod at tage 1,2 milliarder kroner fra udviklingsbistanden, som er et bidrag fra Danmark til verdens fattigste lande.

- I modsætning til SF og Danmarksdemokraterne er vi ikke så glade for finansieringen. Især ikke den del, der går fra verdens fattigste, siger politisk leder Martin Lidegaard.

Størstedelen af finansieringen kommer fra en lempelse af finanspolitikken med cirka 0,2 procent af bruttonationalproduktet (bnp) i 2023.

- Vi burde have råd til, som det rige land vi er, også at finansiere den del af pakken, ligesom vi finansierer resten af pakken på et ekstraordinært træk på den offentlige saldo.

Aftalepartierne er dog enige om, at igangværende projekter betalt af den danske udviklingsbistand ikke sættes i bero.

Modsat Martin Lidegaard er Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, ganske tilfreds med, at der bliver taget penge fra udviklingsbistanden.

- Jeg må sige, at i en tid, hvor der er krig i Europa, så mener jeg, at det er vigtigt, at vi prioriterer pengene sådan, at vi bruger dem her og ikke i ulandene, siger hun.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, lægger vægt på, at pengene til fonden ikke bliver fundet ved besparelser andre steder i samfundet.

- Det har været helt afgørende for SF, at den her aftale har været finansieret med, at vi giver mulighed for, at vi kan øge det offentlige underskud på 0,2 procent, altså en lempeligere finanspolitik.

- Og at det ikke betyder, at vi skal skære i velfærden, siger Pia Olsen Dyhr.

Efter præsentationen siger Martin Lidegaard, at det trods alt i sidste ende var vigtigt for De Radikale at være med til at hjælpe Ukraine, selv om partiet er blevet nødt til at sluge en del af finansieringen.

- Vi kan jo ikke stå på den forkerte side af historien i støtten til Ukraine, og regeringen har ikke ønsket at imødekomme os på det her, siger Martin Lidegaard.

- Og det undrer mig bare, at det er mindre end 48 timer siden, at statsministeren stod og sagde, at hun synes, at det var vigtigt, at vi ikke overlader Afrika til Rusland og Kina og at vi investerer i Afrika.

- Jeg kan ikke være mere enig, men det er jo det stik modsatte, hun gør her, siger Lidegaard.

Han henviser til, at statsminister Mette Frederiksen (S) fra søndag til tirsdag har været på officielt besøg i Egypten, det folkerigeste land i Nordafrika, for at styrke båndet til landet.

/ritzau/