Annonce
Politik

TV2s kanalchef beklager slettet klip

Kanalchef Mikkel Hertz beklager sletning af tv-klip med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), siger han til TV2s ansatte. Det oplyser tillidsmand Lennart Sten

Det var en fejl, at TV2's kanalchef Mikkel Hertz beordrede, at en optagelse med en ophidset statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), skulle slettes

Det beklagede han mandag aften overfor et par hundrede af TV2's ansatte i København og Odense, som var forbundet med et videolink.

Det oplyser tillidsmand Lennart Sten efter mødet, hvor TV2's nyhedsdirektør Michael Dyrby også deltog.

- Mikkel Hertz har indrømmet, at det var en fejl at slette klippet. Han undskylder overfor os. Det skulle ikke være sket. Det kan opfattes som mistillid til os, siger Lennart Sten, som er tilfreds med kanalchefens forklaring.

Såvel Michael Dyrby som Mikkel Hertz understregede, at journalisten og fotografen, som optog statsministeren, intet forkert havde gjort.

Fejlen opstod, fordi det er TV2's praksis forlods at forklare politikere og andre, hvilke indslag de skal deltage i, forklarer Lennart Sten.

Mikkel Hertz har før forklaret, at optagelsen blev slettet, fordi han frygtede, at klippet af en irriteret statsminister måske kunne blive misbrugt og distribueret på internettet fra TV2's arkiver.

Tillidsmanden understreger, at det aldrig er sket, at et klip fra TV2's arkiver er kommet på nettet i strid med de interne regler for materiale på TV2's server.

- Det er aldrig sket. Det ville være totalt katastrofalt for en tv-station af vores størrelse og vores placering i mediebilledet, hvis vi ikke overholdt de aftaler, der er lavet med kilder om brug af billeder, siger Lennart Sten.

Efter Mikkel Hertz' beklagelse går TV2's ansatte ikke videre med sagen, understreger han.

- Vi skulle have at vide, at vores øverste chef har tillid til os. Og det fik vi at vide flere gange, siger Lennart Sten.

Han håber ikke, at beslutningen om at slette optagelsen skader TV2's troværdighed.

- Nu skal vi opbygge den troværdighed, der måtte have lidt skade. Det kan vi kun gøre ved hårdt journalistisk arbejde. Det fortsætter vi med nu, siger Lennart Sten.

/ritzau/

Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld