Ifølge jurister er det på kant med Grundloven at blande sig i, hvilke retssager der skal prioriteres.
Under coronasituationen har Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet blandet sig i de uafhængige domstoles arbejde. Og det er på kant med grundlovens princip om magtens tredeling.
Det vurderer juridiske eksperter på baggrund af dokumenter og mails, som Dagbladet Information har fået aktindsigt i ved Domstolsstyrelsen.
- Hele ideen med at have domstole er, at de er uafhængige, specielt af den udøvende magt, siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.
- Det er en grundpille i en retsstat, og det er den grænse, man overtræder, selv om jeg er sikker på, at intentionen ikke har været ond, siger han til Information.
Han bakkes op af Frederik Waage. Han er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.
- Der er kommet nogle dessiner og direktiver fra regeringen og ledelsen i Domstolsstyrelsen, det er svært at betegne som andet end retningslinjer for, hvordan man skal tilrettelægge sit arbejde som dommer, siger Frederik Waage til Ritzau.
Han kan ikke endegyldigt sige, om man er gået over grænsen i forhold til Grundloven.
- Men det, der er lagt ud, har jeg umiddelbart svært ved at forene med domstolenes uafhængighed, siger Frederik Waage.
Hos De Radikale kræver fungerende politisk ordfører Samira Nawa en forklaring.
Hun kræver en redegørelse og vil også have den uvildige ekspertgruppe, der skal evaluere coronakrisen, til at se på sagen.
- Det er vigtigt, at regeringen holder lapperne væk fra domstolenes arbejde. Derfor vil vi bede om en redegørelse for lukningen af domstolene, ligesom den ekspertgruppe, vi har nedsat, skal kigge på det, siger Samira Nawa.
De dokumenter og mails, som Information har fået aktindsigt i, kaster lys over forløbet bag nedlukningen af domstolene, der varede fra midten af marts til slutningen af april.
De viser, at Domstolsstyrelsens direktør Kristian Hertz efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Og de giver indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår de kunne åbne igen.
De viser også, at Domstolsstyrelsen detaljeret instruerede de uafhængige domstole i hvilke typer sager, der skulle og ikke skulle behandles under nedlukningen
Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth, forsøgte ifølge Dagbladet at påvirke domstolene til at prioritere konkrete sager, som regeringen havde en interesse i, særligt højt.
Grundloven fastslår, at "retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen", og at "den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov".
Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.