Annonce
Politik

Udenlandske studerende efterlader fortsat stor SU-gæld

Selv om regeringen i 2018 satte en række initiativer i gang for at inddrive den SU-gæld, som udenlandske studerende har opbygget og efterladt i Danmark, er flere af dem et år senere ikke blevet brugt. (Genrefoto). Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Flere initiativer til at inddrive SU-gæld hos udenlandske studerende er efter et år endnu ikke brugt.

Når udenlandske studerende har læst i Danmark, bliver SU-gælden ofte efterladt, så snart de forlader landet.

For at komme problemet til livs indførte regeringen sidste år en række initiativer til at inddrive gælden, der hober sig op år efter år.

Men efter et år er flere af mulighederne for at få den misligholdte gæld tilbagebetalt slet ikke blevet brugt.

Det skriver TV2 på baggrund af svar, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har sendt til Mette Reissmann, der er uddannelsesordfører i Socialdemokratiet.

- Regeringen tager slet ikke inddrivelsesopgaven seriøst nok, og det er meget kritisabelt. De (udenlandske studerende, red.) er jo ikke sociale stakler, siger Mette Reissmann til TV2.

I 2012 havde udenlandske studerende opbygget en SU-gæld til Danmark på 87 millioner kroner. Fem år senere var den steget til 221 millioner kroner.

Og sådan måtte det ikke være, sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) i februar sidste år, da regeringen lancerede sit udspil om at hive pengene tilbage til statskassen.

- Danmark skal ikke være en gavebod, hvor vi lader udenlandske studerende slippe for at betale deres gæld, sagde han.

Danmark forsøgte samme måned at indgå aftaler med andre europæiske lande om inddrivelse af gæld. Men det er endnu ikke lykkedes, oplyser ministeren ifølge TV2.

Tyskland har afvist at deltage, Polen gør formentlig det samme, og Storbritannien tager ikke stilling til det i øjeblikket på grund af brexit.

Også private inkassofirmaer skulle deltage i inddrivelsen, men trods to forsøg er det ikke lykkedes regeringen at indgå en aftale.

En enhed under Gældsstyrelsen, der blev oprettet i juli sidste år, har indsamlet omkring ti millioner i SU-gæld.

Det er ifølge Mette Reissmann langtfra godt nok.

Skatteminister Karsten Lauritzen har ikke ønsket at stille op til interview med TV2. Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, indrømmer dog, at inddrivelsen kunne gå bedre.

- Jeg så gerne, at vi fik indkrævet al SU-gæld, men vi har et bjerg, vi skal igennem, og det vil tage tid, siger til TV2.

Ifølge TV2 kalder Socialdemokratiet og SF skatteministeren i samråd om sagen.

  • SU
    Selv om regeringen i 2018 satte en række initiativer i gang for at inddrive den SU-gæld, som udenlandske studerende har opbygget og efterladt i Danmark, er flere af dem et år senere ikke blevet brugt. (Genrefoto). Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes